Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen
  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen

Svær at bestemme!

Pt. kan Gul Fløjlsfod ikke bestemmes med sikkerhed uden mikroskopi. Mulige kandidater bør i forum med et godt foto der bl.a. viser lameltilheftningen og stokbasis. Endvidere er økologien vigtig (direkte på træ eller på rødder), samt om muligt hvilken træs

Kendetegn

: Beskrivelsen dækker artskomplekset omkring Gul Fløjlsfod.

Hatten er gul til gulbrun, klæbrig-fedtet og 2-7 cm. bred. Den er ofte lysere ud mod kanten og kan nu og da gøre et næsten tofarvet indtryk.

Lamellerne er tilvoksede til udrandede og ret tætte.

Lamellerne er hvidlige til lysegule, tydeligt lysere end hatten.

Stokken er 1-8 cm land og indtil 1 cm. tyk, trind eller mere fladtrykt, kakaobrun forneden gående over i gule farver foroven. - Det er korthåret-filtet/fløjshåret.

Kødet er gulligt.

Voksested: på dødt træ: stubbe, grene, rødder, i jorden begravede pinde.

Gul Fløjlsfod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ebbe Kristensen

Forveksling

: Der kan være ret overfladiske forvekslingsmuligheder med Foranderlig Skælhat, der også gror på dødt løvtræ, og ofte har slimet hat, men ring og små brune skæl på stokken, som ikke er plyshåret.

Samlearten Gul Fløjlsfod er let at kende på den plyshårede stok, den klæbrige hat og de gule farver. Men der er 4-5 danske arter i spil, og det er ikke altid, de kan adskilles i felten og uden mikroskopi.

Man kan kun få en rimelig sikker artsbestemmelse af Gul Fløjlsfod i felten, når voksestedet ikke er pil eller poppel.

Hvis voksestedet er pil eller poppel er mikroskopi med stor forstørrelse og opmålinger af sporerne med måleokular nødvendig. Her bør man anvende nøglen i Funga Nordica eller tilsvarende speciallitteratur.

Oversigt:

På eller nær Krageklo (Ononis): Flammulina ononidis (Arnolds (F. velutipes (Curtis:Fr.)P. Karsts. var. pratensis Schief.) (sporer 8,5-12,5 x 4,5-5,5 my)

Hatten med hvid grundfarve med varierende gulligt skær, på rødder af løvtræer. Sporer elliptiske, 6-8 x 3-5 my: Flammunina fennae Bas (Collybia velutipes (Curtis:Fr.) P. Kumm. var. praecox F. H. Møller)

Sædvanligvis ikke rodslående. På pil eller poppel. Sporer cylindriske 8-11,5 x 3-4 my: F. elastica (Lash.) Redhead & Petersen (F. velutipes (Curtis:Fr.) P. Karst. f. longispora Bas) - Mikroskopi nødvendig

Ofte rodslående, på poppel. F. popilicula Redhead & Petersen. Mikrokopi nødvendig.Sporer ellipsoide til ægformede, 6-7,5 x 3,5-4,5 my Flammulina populicola

Direkte på træ og med samleartens karakteristika. Sporer smalt elliptiske, 6-9,5 x 3-4 my: Gul Fløjlsfod. Arten kan bestemmes forsvarligt i felten, når voksestedet ikke er pil eller poppel.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Gul Fløjlsfod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gul Fløjsfod optræder overvejende i vinterhalvåret november-marts.

Tidsmæssig fordeling

af Gul Fløjlsfod baseret på Naturbasens observationer:
Gul Fløjlsfod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul Fløjlsfod - månedlig fordeling

Biologi

: Fløjlsfod lever af at nedbryde dødt træ, og har den sædvanlige svampebiologi.

Det danske artsnavn skyldes den fløjlshårede stok.

Gul Fløjlsfod er en anvendelig spisesvamp og artskomplekset er let kendeligt. En beslægtet japansk art dyrkes i mørke og de lange blege frugtlegemer kan formentlig fås i delikatesseforretninger (på dåse). De dyrkede former kaldes enoki, hvilket er et japansk ord.

Levested

: På eller i tilknytning til dødt træ, først og fremmest løvtræ. En af arterne i komplekset dog i tilknytning til Krageklo (Ononis)
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4

Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: