Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Paul Nilsson
    Foto: Paul Nilsson
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen

Kendetegn

: Med kraftig lugt af hvidløg, men med en komponent af brændt gummi eller brændt horn.

Hatten er indtil 7 cm. i diameter, tør, hygrofan (skifter farve med fugtigheden) og med gråbrune til læderbrune farver.

Lamellerne er lyst læderbrune og dybt udrandede.

Stokken er udpræget sej, og indtil 20 cm. x 1-4 mm. og med farver gående fra gråbrunt over sortbrun til næsten sort. Den er dunet-filtet, næsten kort plyshåret.

Stor Løghat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Nilsson

Forveksling

: Der er få forvekslingsmuligheder og kun inden for slægten pga. den kraftige hvidløgslugt.

Lille Løghat har glat stok med ret meget rødbrunt, er betydligt mindre, og gror lige så ofte på græsrødder, men også småpinde.

Ege-Løghat har purpurbrun, svagt filtet stok, er væsentligt spinklere og gror på blade af eg eller bøg.

Udbredelse

: Meget almindelig på egnet substrat i hele landet.
Stor Løghat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Maj-november, undertiden fremme i milde vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Løghat baseret på Naturbasens observationer:
Stor Løghat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Løghat - månedlig fordeling

Biologi

: Stor Løghat gror typisk på døde bøgepinde, der kan være begravet i førne eller jord. Den kan dog også ses i mængde på noget omsatte, væltede bøgestammer.

Stor Løghat og de andre arter i slægten er spiselige som krydderi, især hvis man kan lide smagen. Der er mest smag i stokken.

Den er taknemmelig at tørre og støde til pulver, som så kan bruges som hvidløgskrydderi.

Levested

: Løvskov med bøg, fortrinsvis lidt ældre skov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.

Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.

De senest indberettede arter i Naturbasen: