Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Gert S Laursen
    Foto: Gert S Laursen

Kendetegn

: Vingefang: 34-42 mm. Grundfarven hvidlig. Oversiden af vingerne kun tegnet af utydelige ribber, mens undersiden har brede mørke streger langs ribberne og et mørkt tværbånd. Sømlinien er grå. Kroppen hvid.

I hvile er vingerne ofte klappet sammen over ryggen (som hos Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi)).

De voksne er hovedsagelig aften- eller nataktive, men jages let op af højt græs om dagen, flyver et stykke og sætter sig på ny.

Hvidvingemåler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birte Bentzen

Forveksling

: Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) og Lille Kålsommerfugl (Pieris rapae). Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi) ligner, men er større og har mørk, ikke hvid krop.

Udbredelse

: Kendt fra hele landet, bortset fra Vestjylland og Nordøstjylland. Den er udbredt og almindelig på øerne. Forholdsvis få findesteder kendes fra Jylland, hvor hyppigheden aftager mod vest og nord.

Udbredelse i øvrigt: Store dele af Europa, i Fennoskandinavien til ca. 62 graders nordlig breddegrad. Mangler i Nordvesttyskland og Holland. I England ses den kun i det sydlige.

Hvidvingemåler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra ultimo maj til ultimo eller primo juli.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidvingemåler baseret på Naturbasens observationer:
Hvidvingemåler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidvingemåler - månedlig fordeling

Biologi

: Larven er langstrakt og grålig eller tangerende til lys sandfarvet, lidt som lys høvlet træ i starten. Den får dog ret hurtigt en svagere brunlig ryglinie, samt 2 små parallelle prikker med fast afstand langs ryglinien. Senere kommer der 2 parallelle linier ved hovedet. Oven på hovedet, som er forholdsvis fladt, har den en fin Y-aftegning.

Senere kan larven blive noget mørkere i aftegningerne med flere pletter.

Den lever overvintrende fra juli til maj på forskellige lave planter, bl.a. vejbred, timian, mælkebøtte, mark-bynke, røllike og perikum.

Levested

: Åbne soleksponerede steder med lav vegetation (enge, overdrev, tørre skrænter, græsmarker og grøftekanter), både tørre og mere fugtige lokaliteter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens Målere v/P.Skou (Danmarks Dyreliv, bind 2) København og Svendborg, 1984.

Danmarks insekter v/P.F.Møller, Politikens forlag 1999.

De senest indberettede arter i Naturbasen: