Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen
  • Fotograf: Steen Kryger
    Foto: Steen Kryger
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen

Atlas

: Markskarnbasse overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde 18-25 mm. Imago er matsort med blåt eller grønt metalskær, især på undersiden, mens oversiden i reglen er næsten sort. Dækvingerne er kraftigt længdestribede.
Markskarnbasse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Steen Kryger

Variation

: Størrelsen og farven varierer noget som ovenfor nævnt.

Forveksling

: Den kan især forveksles med Overdrevsskarnbasse (Geotrupes stercorarius), som dog har lidt blankere dækvinger med noget kraftigere længdestriber. En sikker adskillelseskarakter er endvidere, at bugleddene langs midten er upunkterede og ubehårede, mens de hos Overdrevsskarnbasse er punkterede og behårede. Evt. kan den også forveksles med Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), som dog i reglen er noget mindre og har meget svagere længdestriber på dækvingerne.

Udbredelse

: Den er vidt udbredt, men har været i stærk tilbagegang i de senere årtier, især nok som følge af ændrede driftsformer i landbruget, hvor permanente græsningsarealer ikke forefindes nær så hyppigt som førhen. Anvendelsen af pesticider formodes også at påvirke arten negativt.
Markskarnbasse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Bortset fra vintermånederne kan den træffes næsten hele året rundt, af og til flyvende eller endog - især tidligere sværmende i stort antal om sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Markskarnbasse baseret på Naturbasens observationer:
Markskarnbasse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Markskarnbasse - månedlig fordeling

Biologi

: Den har avanceret yngelpleje, idet larverne lever af en gødningssubstans, som er bragt ned i et gangsystem under jorden af et af forældredyrene. Som regel er der vistnok én årlig generation, idet den overvintrer som imago, men larver, som udklækkes sent på året, menes at kunne være to år om udviklingen.

Levested

: Den lever på åben, gerne sandet og ikke for fugtig bund, hvor den opsøger og lever under frisk gødning, først og fremmest fra kvæg, muligvis også fra andre drøvtyggere.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bergsøe, V., 1915: Fra Mark og Skov. Bd. 1.

Hansen, V., 1925: Torbister. Danmarks Fauna. Bd. 29.

Jørum, P., 2005: Torbister. Den Danske Rødliste. www.dmu.dk

De senest indberettede arter i Naturbasen: