Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann
  • Fotograf: Morten Swayne Storgaard
    Foto: Morten Swayne Storgaard
  • Fotograf: Anne-Grethe Lentz
    Foto: Anne-Grethe Lentz

Kendetegn

: Søbrombær består af mørkegrønne til blågrønne blødt vingummeagtige kugler, der er 2-7 mm i diameter. Kuglerne er samlede i ret løse aggregater, der kan få størrelse som et stort brombær eller lidt mere og minde om et brombær/hindbær i form.

Kuglerne er Søbrombærs kolonier. Inde i kuglerne ligger cellestrenge, som kun kan ses i mikroskop.

Cellerne udskiller proteiner, som danner den blødt vingummiagtige matriks, cellestrengene ligger i.

Søbrombær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anne-Grethe Lentz

Variation

: Aggregaterne er uregelmæssige i form og kan have meget forskellig størrelse og bestå af et meget varierende antal kugleformede kolonier.

Forveksling

: Den eneste tætliggende forvekslingsmulighed er Søblomme, Nostoc pruniforme, der har noget større kugleformede kolonier (der bliver op til 3 cm i diameter), som ligger enkeltvis og ikke i aggregater.

Sammenlign også med Aphanothe stagnina:

www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Søbrombær er sjælden og truet i Danmark og findes vistnok nu kun i Hampen Sø i Midtjylland.
Søbrombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I hele vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Søbrombær baseret på Naturbasens observationer:
Søbrombær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Søbrombær - månedlig fordeling

Biologi

: Søbrombærs celler er mikroskopiske, 3-5 my lange (1 my = 1/1000 mm), og organiseret i lange cellestrenge. De fleste celler er grønne-mørkegrønne og indeholder klorofyl, som ligger frit i cellevæsken (cytoplasmaet) og ikke er organiseret i grønkorn som hos planter. I cellestrengene findes også en mindre antal blege celler uden klorofyl, såkaldte heterocyster. Disse celler besidder enzymsystemer, der gør dem i stand til at fiksere luftens kvælstof og omdanne det til forbindelser, der kan anvendes i deres stofskifte og vækst. De mørkegrønne celler og heterocysterne udveksler kulhydrat (sukkerstoffer) dannet ved fotosyntesen og kvælstofforbindelser. Udvekslingen sker ved aktiv transport over cellemembranen.

Levested

: Større renvandede fersvandssøer.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Gyrohypnus
Gyrohypnus fractic...
Leptacinus
Leptacinus interme...
Klitgraveedderkop
Klitgraveedderkop
Arctosa perita
Stor
Stor Grå Lavsæk
Bankesia conspurcatella
Kratløber
Kratløber
Carabus nemoralis
Philonthus
Philonthus discoid...
Jordbi
Jordbi sp.
Andrena sp.
Oxytelus
Oxytelus sculptus
Enplettet
Enplettet Landkær
Cercyon unipunctatus
Brunbenet
Brunbenet Jordløber
Pterostichus diligens
Stor
Stor Ovalløber
Amara aulica
Mørkebrun
Mørkebrun Ovalløber
Amara apricaria
Toppet
Toppet Skallesluger
Mergus serrator
Almindelig
Almindelig Skæglav
Usnea dasypoga
Pindsvinebille
Pindsvinebille
Hispa atra
Oligella
Oligella foveolata
V-Mærket
V-Mærket Hoppekop
Aelurillus v-insignitus
Philonthus
Philonthus rectang...
Lithocharis
Lithocharis nigric...
Nehemitropia
Nehemitropia livid...
Carpelimus
Carpelimus gracilis
Sortand
Sortand
Melanitta nigra
Isfugl
Isfugl
Alcedo atthis
Scytodes
Scytodes fusca
Myre
Myre sp.
Formicidae sp.
Nerieskjoldlus
Nerieskjoldlus
Saissetia coffeae