Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann
  • Fotograf: Morten Swayne Storgaard
    Foto: Morten Swayne Storgaard
  • Fotograf: Anne-Grethe Lentz
    Foto: Anne-Grethe Lentz

Kendetegn

: Søbrombær består af mørkegrønne til blågrønne blødt vingummeagtige kugler, der er 2-7 mm i diameter. Kuglerne er samlede i ret løse aggregater, der kan få størrelse som et stort brombær eller lidt mere og minde om et brombær/hindbær i form.

Kuglerne er Søbrombærs kolonier. Inde i kuglerne ligger cellestrenge, som kun kan ses i mikroskop.

Cellerne udskiller proteiner, som danner den blødt vingummiagtige matriks, cellestrengene ligger i.

Søbrombær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anne-Grethe Lentz

Variation

: Aggregaterne er uregelmæssige i form og kan have meget forskellig størrelse og bestå af et meget varierende antal kugleformede kolonier.

Forveksling

: Den eneste tætliggende forvekslingsmulighed er Søblomme, Nostoc pruniforme, der har noget større kugleformede kolonier (der bliver op til 3 cm i diameter), som ligger enkeltvis og ikke i aggregater.

Sammenlign også med Aphanothe stagnina:

www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Søbrombær er sjælden og truet i Danmark og findes vistnok nu kun i Hampen Sø i Midtjylland.
Søbrombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I hele vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Søbrombær baseret på Naturbasens observationer:
Søbrombær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Søbrombær - månedlig fordeling

Biologi

: Søbrombærs celler er mikroskopiske, 3-5 my lange (1 my = 1/1000 mm), og organiseret i lange cellestrenge. De fleste celler er grønne-mørkegrønne og indeholder klorofyl, som ligger frit i cellevæsken (cytoplasmaet) og ikke er organiseret i grønkorn som hos planter. I cellestrengene findes også en mindre antal blege celler uden klorofyl, såkaldte heterocyster. Disse celler besidder enzymsystemer, der gør dem i stand til at fiksere luftens kvælstof og omdanne det til forbindelser, der kan anvendes i deres stofskifte og vækst. De mørkegrønne celler og heterocysterne udveksler kulhydrat (sukkerstoffer) dannet ved fotosyntesen og kvælstofforbindelser. Udvekslingen sker ved aktiv transport over cellemembranen.

Levested

: Større renvandede fersvandssøer.

De senest indberettede arter i Naturbasen: