Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen
  • Fotograf: Kasper Bertelsen
    Foto: Kasper Bertelsen

Svær at bestemme!

Apion skal nøgles, med mindre der har været en ekspert inde over bestemmelsen.

Atlas

: Apion gibbirostre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 2,0-2,9 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Hos hannen er den gennemsnitlige længde 2,5 mm, hos hunnen 2,7 mm. Forkroppen, benene og følehornene er sorte. Dækvingerne er metallisk blålige eller blågrønne.

Snuden har ved følehornenes indledningssted en udvidelse, som danner en spids tand. Udvidelsens yderste del danner en ret eller næsten ret vinkel med snuden. Panden er svagt indtrykt med fine længderidser. Øjnene er relativt små og hvælvede, set fra siden næsten runde. Pronotum har næsten rette sider og er således næppe tilsmalnet fortil. Følehornssvøben er ret slank.

Hannen: Snuden er mellem lidt under 1 1/4 og lidt under 1 ½ gange så lang som pronotum (hos hunnen mellem 1 1/4 og 1 ½ gange så lang). Forskinnebenene er oftest tydeligt indadbøjede i yderste tredjedel og har altid en kraftig tand på indersiden ved spidsen. 1. bagfodsled har en tydelig tand eller krog på indersiden.

Fotos i høj kvalitet:

Han: 3.bp.blogspot.com...Ceratapion%2Bgibbirostre%2Bmale%2B1584.jpg

Hun: 1.bp.blogspot.com...Ceratapion%2Bgibbirostre%2B2014%2Bfemelle%2B1584.jpg

Apion gibbirostre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mogens Skov Andersen

Forveksling

: Med snudens tydelige udvidelse og mere eller mindre blålige dækvinger adskilles den let fra alle andre Apion-arter undtagen den sjældne Apion carduorum, som ligner rigtig meget.

Hos A. carduorum er snudens udvidelse mere afrundet - præcist hvor meget kan dog variere lidt. Derudover adskiller den sig på følgende punkter: Øjnene er større og lidt stærkere hvælvede, set fra siden med en tendens til at være ovale. Følehornssvøben er lidt kraftigere. Dækvingernes farve er mere klart blå. Snuden er gennemsnitligt længere (hos hannen 1 1/4 til 1 ½ gange så lang som pronotum, hos hunnen omkring 1 ½ så lang som pronotum). Pronotum er oftest tydeligt tilsmalnet fortil og har normalt kraftigere, mere tæt punktur. Den er gennemsnitligt større (2,2-3,3 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen, hos hannen gennemnsitligt 2,7 mm, hos hunnen gennemsnitligt 3,0 mm). A. carduorum findes primært på horse-tidsel og ager-tidsel.

Det er en god idé at finde ud af, om det er en han eller hun man har fat i. Det ses lettest ved at kigge på bagføddernes 1. led, som hos begge arters hanner har en torn eller krog på indersiden, der mangler hos hunnen. Hannen af carduorum har ikke eller kun meget svagt indadbøjede forskinneben i yderste tredjedel og forskinnebensspidsens torn er manglende eller meget svag. Følehornskøllen er desuden noget længere og slankere end hos hannen af gibbirostre. Normalt er oversidens behåring længere og tydeligere end hos hannen af gibbirostre.

A. carduorum han: 2.bp.blogspot.com...ceratapion%2Bcarduorum%2Bmale%2B1584.jpg

A. carduorum hun: 1.bp.blogspot.com...ceratapion%2Bcarduorum%2Bfemelle%2B1584%2Bcopie.jpg

Se evt. også denne artikel fra Entomologiske Meddelelser, hvor der er figurer til flere af de nævnte karakterer (PDF): danbif.dk...g__nget__h._1993.pdf

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle dele af landet og er almindelig
Apion gibbirostre - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Apion gibbirostre baseret på Naturbasens observationer:
Apion gibbirostre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Apion gibbirostre - månedlig fordeling

Biologi

: Lever på arter af tidsler. Larven lever og forpupper sig i stænglen, bladstænglen eller bladmidtribberne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Gønget, H. 1993. Om spidsmussnudebillerne Apion (Ceratapion) gibbirostre Gyllenhal og A. (C.) carduorum Kirby i Danmark (Coleoptera, Apionidae). - 61: 11-14. PDF: danbif.dk...g__nget__h._1993.pdf

Gønget, H. 1997. The Brentidae (Coleoptera) of Northern Europe. Fauna Entomologica Scandinavica 34.

Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller : www.biodiversitylibrary.org...1up

De senest indberettede arter i Naturbasen: