Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Lorenzen
    Foto: Birgit Lorenzen
  • Fotograf: Mette Thybo
    Foto: Mette Thybo
  • Fotograf: Vagn Christiansen
    Foto: Vagn Christiansen

Atlas

: Krumbenet Ådselgraver overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 12-22 mm. Krumbenet ådselgraver kendetegnes ved dens meget fremtrædende dækvingemønster; to fede takkede orange streger tværs over billen, samt små orange "køller" i spidsen af dens antenner. Derudover er den pelset på den øverste kant af pronotum (som dækker thorax, midtersektionen på insekter), lige bag hovedet. "Krumbenet" kommer af at dens tibia (bensektionen der kommer lige efter insektets knæ) på det bagerste benpar er kraftigt buet mod spidsen, noget som kun ses ved denne art af ådselgraver. Hvis man ser de to streger og stadig er i tvivl om det er en ådselgraver kan man bare snuse lidt til den- Ådselgraveren er en ekstremt stinkende bille.
Krumbenet Ådselgraver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birte Hilberg

Forveksling

: Ådselgraverne er bekvemt navngivet efter deres karakteristika, så selvom den Krumbenede ådselgraver kan forveksles med to danske ådselgraver arter, kan man nemt skelne mellem dem. Har den sorte køller og ingen pels på pronotum er det en Sortkøllet ådselgraver, og hvis den har orange køller og pels rundt i hele kanten af pronotum er det en Randhåret ådselgraver.

Udbredelse

: Krumbenet ådselgraver er vidt udbredt i det meste af Europa og har endda formået at sprede sig gennem Asien indenfor den tempererede zone.
Krumbenet Ådselgraver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den krumbenede ådselgraver træffes mellem april og oktober, dog med flest fund mellem maj og september.

Tidsmæssig fordeling

af Krumbenet Ådselgraver baseret på Naturbasens observationer:
Krumbenet Ådselgraver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Krumbenet Ådselgraver - månedlig fordeling

Biologi

: Den krumbenede ådselgraver er en dagsaktiv ådselæder der er knyttet til ådsler som danner grundlag for dens føde; dog kan den også finde på at spise små insekter der også er knyttet til ådslet. Om natten tiltrækkes den af lys og kan, hvis man er heldig, blive et stinkende bekendtskab ved lyslokning.

Ådselgraverens antenner har indbygget kemoreceptorer som bruges til at "lugte" ådsler langvejs fra. Receptorerne opfanger dimethyl mono-, di-, og trisulfid, som frigives i øgende grad jo længere tid et ådsel har eksisteret. Hvis en han finder et ådsel kan han tiltrække en mage ved at frigive et feramon fra spidsen af sit abdomen.

Ådselgraverne er enestående i deres evne til at begrave ådsler, og derved mindske konkurrencen om den. De begraver ådsler ved at fjerne jorden under dem, så den langsomt synker ned i jorden, hvorefter de dækker den til.

Ådselgravere er fascinerende i og med at de udviser yngelpleje over for både deres egen og andres yngel. Efter de har begravet et ådsel og lagt æg på det begynder de at lave en stor "ådselkugle" ved at spise ådslet og gylpe det op i en bunke. Pels og fjer fra ådslet klistrer de langs væggene af deres ådselkammer for at holde på formen. Når æggene klækker fodrer de voksne ådselgravere larverne fra ådselkuglen, som er delvist fordøjet og derved nemt for larverne at nedbryde. Hvis ådslet er for stort til at et par ådselgravere kan begrave det og bearbejde det kan de samarbejde med flere ådselgravere, og derved deles om at fodre alle larverne.

Levested

: Krumbenet ådselgraver er en bille der findes i næsten alle terrestriske biotoptyper, dog sjældent i mørke skovbevoksninger. Den findes oftest knyttet til ådsler, men findes undertiden også i rådne svampe eller gødning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Joy, Norman H. (1932) A Practical Handbook of British Beetles, Vol. 2

Kalinova, B.; Podskalska, H.; Ruzicka, J.; Hoskovec M. (2009) Irresistible bouquet of death- how are burying beetles (Coleoptera: Silphidae: Nicrophorus) attracted by carcasses. Naturwissenschaften: 889-899

Muller, J. K.; Schwarz, H.H. (1990) Differences in carrier-preference and evidence of reproductive isolation between mites of Poecilochirus carabi (Acari, Parasitidae) living phoretically on two sympatric Necrophorus species (Coleoptera, Silphidae). Zoologische Jahrbücher, Abteilung für Systematik, Ökologie und Geographie der Tiere, Vol. 117: 23-30

Sikes, Derek S.; Madge, Ronald B.; Newton, Alfred F. (2002) A catalog of Nicrophorinae (Coleoptera: Silphidae) of the world. Zootaxa, Vol. 65

Muller, J.K.; Eggert, A.K.; Elsner, T. (2003) Nestmate recognition in burying beetles: the "breeders badge" as a cue used by females to distinguish their mates from male intruders. Behavioural Ecology Vol 14: 212-220

Ole Michael Hansen (2015) Ådselbiller, I Den Store Danske www.denstoredanske.dk...%C3%A5dselbiller

De senest indberettede arter i Naturbasen: