Hvalerne er en meget specialiseret orden indenfor pattedyrene. Alle lever i havet med undtagelse af et par arter af floddelfiner. Ca. 87 arter.
Bagbenene er udvendigt forsvundet fuldstændigt, men der kan være rudimenter (rester) af lårben og bækken indeni dyrene. Forlemmerne er omdannet til luffer. De fungerer overvejende som stabilisatorer under svømning. Halen er vandret orienteret (modsat fiskenes) og uden skeletdele. Den afstives af bindevævstråde. Hvalerne er hårløse med undtagelse af enkelte arter, der har spredte hår foran på snuden. I underhuden er dannet tykke lag af fedtvæv (spæk), der giver opdrift og virker isolerende.
Ryghvirvlen har hos hvalerne ikke længere en bærende funktion, men tjener udelukkende som muskelhæfte. Det betyder, at ledtappene er dårligt udviklede, mens tvær- og torntappe er store med tilhæftning for både muskler og bindevæv. Halshvirvlerne er ofte rudimentære.
Næsemuslingerne er meget små eller mangler helt, så hvalernes lugtesans er meget dårligt udviklet.
Hjernen er relativt avanceret, og man regner med, at hvalernes intelligens er på højde med flere af menneskeabernes.
Blodkarsystemet er meget veludviklet, og musklerne er udviklet til at kunne arbejde periodisk uden ilttilførsel. Nyrerne er meget store og sammensat af flere lapper for at kunne udskille de store mængder salt i føden.
Hvalernes mælk har den højeste fedtprocent (45%) blandt pattedyrene. Det giver hurtig vækst hos ungerne og sparer moderdyret for væskeforbrug. Eksempelvis vejer en nyfødt unge af blåhvalen ca. 2 tons. Den dies i ca. 7 måneder. I de 7 måneder tager den ca. 21 tons på, hvilket giver en gennemsnitlig vækst på omkring 100 kg pr døgn.
De nulevende hvaler deles op i to underordner:
Bardehvaler (Mysticeta)
Hos bardehvalerne er ganefolderne forlængede ned i munden, så de danner en tæt gardinrække af tværstillede hornplader. I forbindelse med, at de stort set ikke tygger føden, er der udviklet en kråseagtig struktur i maven, efter samme princip som ses hos fuglene.
To tætstillede næsebor forrest ovenpå hovedet. Fostrene har tandanlæg.
Tre familier: Finhvaler, Rethvaler og Gråhvaler.
Tandhvaler (Odontoceti)
Kegleformede tænder i både over- og undermund. Kun en udvendig næseåbning.
Fire familier: Floddelfiner, Kaskelotter, Hvid- og Narhvaler og Delfiner.
Hvalernes slægtskabsforhold har længe været debatteret. På grund af det meget specialiserede skelet, har det været svært at finde karakterer, der matchede andre både nulevende og uddøde dyr.
De seneste år ser der dog ud til at være blevet nogenlunde enighed om, at hvalernes forfædre skal findes blandt de parrettåede hovdyr (Klovdyr). Blandt andet på baggrund af tandanalyser, har man fundet ud af, at hvalernes nærmeste nulevende slægtning er flodheste.
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.
