Dette er en lille familie med blot 5 arter af slægten Pelobates, der er udbredt i Europa, det vestlige Asien og det nordvestlige Afrika. Familiens nordgrænse løber gennem Nordjylland og videre østpå gennem Rusland. Vores hjemlige løgfrø, P. fuscus, er klart den nordligst forekommende tudsefrø eller løgfrø.
Familien er homogen, og det er ikke så let at skelne de enkelte arter fra hinanden. Kropslængden varierer fra 5 cm til 9 cm. Frøerne er buttede med afrundet snude, og de har korte bagben. De har i modsætning til tudser glat hud. Pupillen er lodret. Fodrodsknuden er stor, hård og ret skarpkantet. Farvetegningen er diskret i grålige, gråbrune og grågrønne toner, undertiden med rødlige anstrøg.
Hannen omklamrer under parringen hunnen i lænden lige foran bagbenene, som det kendes blandt primitive springpadder generelt. Parret afsætter sine "ægpølser", der vikles om plantedele, i vandet. Hannen udvikler ikke hornfortykkelser på forbenene i yngletiden, dog ses en tydelig kant, som danner et "skjold" på overarmen. Alle fire arter har akvatiske, fritlevende haletudser, der kan blive ekstremt store, omkring 13 mm er ikke usædvanligt, og de kan i visse tilfælde endog blive endnu større.
Tudsefrøer eller løgfrøer fører en skjult tilværelse og kommer kun frem om natten, gerne i fugtigt vejr. Vha. deres store fodrodsknuder på bagbenene kan de hurtigt grave sig ned i løs og sandet jord ved i siddende stilling at bevæge bagbenene lidt fra side til side. Efter få minutter er løgfrøen "forsvundet" ned i jorden.
De er meget rolige frøer, som over for prædatorer benytter sig af et helt passivt forsvar, idet de blot udskiller et hvidløgslugtende sekret. Arten kan dog udstøde meget højlydte afskrækningsskrig (grisehyle-lignende).
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.
Løgfrø (Pelobates fuscus)
