Familiens medlemmer er små dagflyvende møl, med metalglinsende tegninger i purpur og sølv. På svensk betegnes de "purpurmøl".
De voksne sommerfugle har en kort sugesnabel. Der er kindbakker til stede, men de bruges kun i forbindelse med klækningen fra puppen.
For- og bagvingerne kobles vha. en hæftelap (jugum), et træk, der viser at der er tale om en primitiv gruppe.
Larverne laver flademiner i bladene af forskellige løvtræer og -buske. De fleste danske arter er knyttet til Birk (Betula).
Arterne er svære at bestemme. Minen og den fuldvoksne larve er ofte en hjælp, når arterne skal bestemmes.
Der er 8 arter i Danmark.
Litteraur:
Bengtsson, B.Å., Johansson, R. & Palmqvist, G., 2008: Fjärilar: Käkmaler-säkspinnara (Nationalnyckeln).
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.