Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Karl Schlichter
    Foto: Karl Schlichter

Kendetegn

: Pukkelhvalen er en robust-bygget mellemstor bardehval i finhval-gruppen. Den er let at kende på sine lange luffer og store halefinne, som måske er en tilpasning til dens langsomme svømmehastighed. Undersiden af halefinnen er sort-hvid. Dens rygfinne er pukkelformet, og den har sanseknuder på overfladen. Pukkelhvaler er omkring 4-5 meter lange ved fødslen og 15 meter lange fuldt udvoksne. Som for andre finhvaler findes furer på bugen. I overmunden har den 270-400 barder.
Pukkelhval
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten DD Hansen

Variation

: Undersidens sort-hvide-aftegninger er så karakteristiske for det enkelte individ, at det kan bruges til identifikation af individerne.

Forveksling

: Pukkelhvalen er så karakteristisk at den sjældent forveksles med andre hvaler.

Udbredelse

: Pukkelhvalen findes i de oceaniske have, men færdes også langs kyster. Den forekommer i hele Nordatlanten. I sommertiden findes pukkelhvaler sig omkring New England, Grønland og Island og om vinteren omkring Haiti og Puerto Rico. I de danske farvande er det som oftest unge individer, om end moder med unge også er observeret i indre danske farvande. Kendt i Danmark fra siden Stenalderen.
Pukkelhval - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan ses i alle måneder, men dog mest i sommerhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Pukkelhval baseret på Naturbasens observationer:
Pukkelhval - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pukkelhval - månedlig fordeling

Biologi

: Pukkelhvalen svømmer langsomt. Den er kendt for flere avancerede fourageringsmetoder, blandt andet bobletæppe-metoden, hvor den med luftbobler holder stimer af fisk indespærrede, så de let kan sluges. Pukkelhvalen lever af fisk, blæksprutter og lyskrebs. Hannerne er kendt for deres sang, der skal lokke hunner til og rivaliserende hanner væk. Pukkelhvalen er nysgerrig og springer gerne op af vandet - ofte tæt ved skibe. Pukkelhvaler bliver kønsmodne i en alder af 4-6 år, når de er omkring 11½-12 meter lange. De får en unge hver 2.-3. år, og ungen holder sig hos moderen et års tid.

Levested

: Se udbredelse.

Trusler

: Af naturlige fjender bør spækhuggeren nævnes. Efter at den blev fredet, er det mest fiskegarn, som udgør en fare. I 2015 strandede en død pukkelhval, som formodentlig var død af en infektion, som skyldtes et reb, der havde viklet sig om halefinnen. I 2019 druknede en pukkelhval i et garn.

Bevaringstiltag

: Den primære indsats har været totalfredningen i 1966.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Kinze CC. Pukkelhvalen (Megaptera novaeangliae), Baagøe HJ & Jensen TS (red): Dansk Pattedyratlas 2007, p. 308-309.
Kinze CC, Jensen LF: Pukkelhvaler i Østersøen anno 2014, Hahn-Pedersen, M. (red): Sjæk’len 2014, Årbog for Fiskeri– og Søfartsmuseet. Saltvandsakvariet i Esbjerg 2014, 2015, p. 132-139.
Alstrup AKO, Galatius A, C Kinze, MT Olsen: Død pukkelhval havde halefinnen viklet ind i reb. Flora og Fauna 2018, 124, p. 12-14.
www.hvaler.dk

De senest indberettede arter i Naturbasen: