Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Vilhelm  Hansen
    Foto: Lars Vilhelm Hansen
  • Fotograf: Lars Vilhelm  Hansen
    Foto: Lars Vilhelm Hansen
  • Fotograf: Lars Vilhelm  Hansen
    Foto: Lars Vilhelm Hansen

Atlas

: Sump-Dyndflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Længde 10-14 mm. Tilhører Rupium-gruppen, 3 arter som er vanskelige at artsbestemme. De adskiller sig fra de øvrige Dyndfluer ved at have vingepletter (dog ikke alle hanner), gullige eller rødbrune 1. bagfodsled og varierende blanke tværbånd på bagkroppen. Hanner kan kun sikkert bestemmes på genitalier, vinger uden mørke pletter er dog et godt indikativt kendetegn. Hunner har relativt blanke (svagt bestøvet) rygskjold, et mat område mellem de skinnende parpletter på Tergit 2 og halvt liggende (mindst på nederste halvdel), relativt korte hår (som om der har været en hårtrimmer over), på Tergit 3. Desuden er de gulligt hvide bånd mellem tergitterne relativt mere tydelige end på de to øvrige arter.
Sump-Dyndflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Johansen

Variation

: Hunner: De røde eller gule parpletter på Tergit 2 varierer stærkt, fra næsten usynlige til ret store brungule pletter. De halvt liggende hår på Tergit 3 ses indimellem på hele leddet, men ind imellem synes de øverste hår at være oprette, og halvt liggende på nederste halvdel af T3. Hårenes hældning på T3 er det sikreste kendetegn, mens de øvrige kendetegn nemt påvirkes af lyset, og kan være svære at bruge på dyr i felten.

Forveksling

: Den kan nemt forveksles med andre arter fra Rupium-gruppen, særligt Tidlig Dyndflue (Eristalis picea) men også Kilde Dyndflue (Eristalis rupium). Sikker artsbestemmelse opnås kun ved gode billeder af flere bestemmelseskarakterer, da variationen er stor i Eristalis slægten.

Udbredelse

: Den er pletvis udbredt i Danmark og noteret i Jylland og på Sjælland. Det er den almindeligste art af Rupium-gruppen i Danmark. Udbredt pletvis i det meste af Sverige, relativt sjælden i Holland og ikke kendt fra Storbritanien.
Sump-Dyndflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetid maj-august, nok mest talrig i juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Sump-Dyndflue baseret på Naturbasens observationer:
Sump-Dyndflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sump-Dyndflue - månedlig fordeling
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nationalnyckeln, Blomflugor Bind 53b, 2009
Hoverflies of Britain and North-West Europe, a photographic guide, Sander Bot & Frank Van de Meutter 2023
Torp, E., 1994: Danmarks Svirrefluer (Diptera: Syrphidae). Danmarks Dyreliv. Bd. 6.
Personlige iagttagelser (Lars Vilhelm Hansen) fra samlingen på det tidligere Zoologisk Museum, København, publiceret på Facebook gruppen Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer III 2025
Nøgle til Eristalis Bent Haagen Petersen
artfakta.se...information
waarneming.nl/species/189016/

De senest indberettede arter i Naturbasen: