Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Nielsen
    Foto: Martin Nielsen
  • Fotograf: Michelle Jensen
    Foto: Michelle Jensen
  • Fotograf: Kristian Mandsberg Nielsen
    Foto: Kristian Mandsberg Nielsen

Kendetegn

: Kropslængde 5,2-7 cm. Halen er ca. 1,5 gange så lang som hoved plus krop, 7,9-10,6 cm. Bagfodens længde 1,6-1,8 cm. Vægt 6,5-13 g.

Rygsiden er gulbrun med en smal, sort midterstribe, der når fra haleroden til snuden. Bugsiden er gråhvid til grågul, men der er ingen skarp farvegrænse.

Er overvejende aktiv om natten, til tider også om eftermiddagen. En meget dygtig klatrer, der bevæger sig højt op i træer og buske. Under klatringen gør den brug af halen, der til en vis grad tjener som gribehale. Springer ligeledes godt. Svømmer sjældent eller slet ikke. Meget adræt. På jorden løber den ofte med halen hævet, enten ret eller bøjet.

Bygger runde sommerreder af mos og græs ved jordoverfladen. Om efteråret bygger den en særlig vinterrede, der anbringes i huller, som den selv graver i jorden eller i rådne træstubbe. Tilbringer ca. 6 måneder, fra oktober til maj, i vinterdvale, hvor den sover uafbrudt. Også om sommeren kan den, i tilfælde af dårligt vejr, tage sig en søvn af flere dages varighed, hvorunder legemstemperaturen er nedsat.

Stemmen er en høj, fløjtende piben.

Birkemus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Marianne Graversen

Forveksling

: Brandmus - men hos denne er halen forholdsvis kort: 6,6-8,8 cm, og altid kortere end krop plus hoved. De to arter - Birkemus og Brandmus - findes for øvrigt kun sammen i det sydøstlige Finland.

Udbredelse

: Birkemus hører til blandt Danmarks mest sjældne pattedyrarter. Den er i atlasperioden 1990-2005 kun fundet i det vestlige Limfjordsområde og i et bælte tværs over Sydjylland fra Esbjerg til Ribe i vest til Vejle og Kolding i øst. Birkemus blev i 2005 taget med i naturovervågningsprogrammet NOVANA.

Arten findes i øvrigt kun i spredte bestande inden for et samlet udbredelsesområde, der strækker sig fra Østersøens kyster til ind i Sibirien, og som også omfatter det sydlige og mellemste Finland. Endvidere i nogle få bjergegne i Mellemeuropa og på den Skandinaviske halvø dels i det nordlige Jämtland, dels i et område nord for de svenske søer samt i fjeldområdet i det centrale Norge.

Birkemus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vinterdvalen finder sted fra oktober til maj. Birkemusen er overvejende nataktiv, men fra juni til september kan man være heldig og når den undertiden ses i dagtimerne, kan den relativt nemt studeres eller håndfanges på grund af dens ofte langsomme bevægelser.

Tidsmæssig fordeling

af Birkemus baseret på Naturbasens observationer:
Birkemus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Birkemus - månedlig fordeling

Biologi

: Der fødes 2-6 unger i juli. Drægtighedsperioden er 4-5 uger. Ungerne udvikler sig langsomt og kan først klare sig selv i 5-ugers alderen.

Føden består for en stor del af dyriske emner såsom insekter og larver, men også knopper, frø og bær tages.

Levested

: Birkemus lever i biotoper med tæt bundvegetation og høj fugtighed, hvilket kan omfatte fugtig blandingsskov, fugtig skoveng, højmose og ellesump. Kravene til biotopen er formentlig forskellig for vinter- og sommeropholdssted. Krav til vinterbiotop kunne være tørre, beskyttede områder i skov på veldrænet jord eller på stejle skrænter. Kravene til sommerbiotop bestemmes måske mere af faktorer som fødetilgang og beskyttelse mod prædatorer. Et kvalificeret bud på levested vil således være områder, hvor fugtige arealer såsom enge, vandløbs- og vældområder står i tæt forbindelse med tørre biotoper i form af heder, afgræssede, stejle skrænter, ekstensivt dyrkede marker eller skov. (Jfr. Dansk Pattedyratlas v/H.J.Baagøe og T.S.Jensen)
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Pattedyratlas, red. Hans J.Baagøe og Thomas Secher Jensen.

Europas pattedyr, v/F.H. van den Brink, Gads forlag 1967.

Nordens pattedyr,, v/Birger Jensen, Gad 1993.

De senest indberettede arter i Naturbasen: