Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe
  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe
  • Fotograf: Peter Leth
    Foto: Peter Leth

Kendetegn

: Kroppens længde 6-9 cm, halen forholdsvis lang, 5,5-7 cm, og tæt besat med ret korte hår (kort busket). Bagfodens længde 1,5-1,8 cm. Vægt 15-25 g og op til 35 g i sept.-okt., når dyrene er fedest inden vintersøvnen. Pelsen er udstående, tæt og blød, rygsiden er okkergul til varmt brun, bugsiden lidt lysere. Struben er helt hvid. Ørerne er ret korte, afrundede og hårklædte. Øjnene er store og mørke. Snuden kort, med lange knurhår.

Hasselmusen er den mindste af de europæiske syvsovere og den eneste repræsentant for syvsoverfamilien herhjemme. Den har, ligesom de andre syvsovere, 4 kindtænder i hver kæbehalvdel.

Den er en dygtig klatrer, der tilbringer størstedelen af den aktive tid i trækronerne og i buskene under disse. På en nat kan den vandre nogle hundrede meter. Den er ikke særlig sky.

Hasselmusen er stilfærdig, men ret ofte høres en blid hvislende lyd; desuden undertiden en blid pibende lyd, der bliver skarpere, hvis dyret bliver ophidset.

Hasselmus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Bringsøe

Forveksling

: Sandsynligvis den mindre og mere slanke Dværgmus, som også har forholdsvis længere hale, der er mindre behåret.

Måske også andre arter.

Udbredelse

: Der er i alt 56 kendte hasselmuslokaliteter i Danmark, af disse er de 29 beliggende i Fyns Amt. Ud over en enkelt lokalitet på Langeland er de fynske lokaliteter beliggende i mere eller mindre sammenhængende småskove på Sydfyn. På Sjælland er der i alt registreret 24 lokaliteter. Disse lokaliteter ligger i 3 fra hinanden isolerede skovområder ved henholdsvis Slagelse, Kirke Hvalsø og Leestrup. I Jylland er der indtil nu registreret 3 hasselmuslokaliteter, de 2 beliggende i et sammenhængende skovområde ud til Vejle Fjords sydside. Den sidste lokalitet ligger i en småskov ikke langt derfra lige vest for Børkop (jfr. Handlingsplan, se nedenfor).

I atlasperioden 1980-2005 er der en faldende tendens i antallet af fund, og hasselmusen synes mange steder at være presset ud i marginalområder. Arten vurderes som sårbar og er i fare for at forsvinde lokalt. Da overlevelsessuccesen er meget afhængig af lokale især driftsmæssige forhold, anses dens overordnede bevaringsstatus som usikker.

Hvad Norden angår, forekommer hasselmusen ellers kun i Sverige. En mere sammenhængende hovedudbredelse strækker sig over det meste af Mellem- og Sydeuropa med en nordlig begrænsning gennem det nordlige Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Polen frem til de russiske Ural-bjerge og Lilleasien i øst. Spredte forekomster findes i England.

Hasselmusen står i dag på rødlisten over truede arter i Danmark og i hele verden. Den er desuden opført på EFs habitatdirektiv. Det betyder blandt andet, at Danmark er forpligtiget til at overvåge arten og beskytte dyret i dets naturlige udbredelsesområde. Der er for eksempel således forbud mod ødelæggelse af dyrets levested samt forsætlig forstyrrelse af arten, særligt i yngletiden.

Hasselmus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Som følge af vinterdvalen (sept.-okt.-april-maj) ses hasselmusen kun i aktivitet fra ca. maj til sept. Det er dog kun sjældent man ser musen i aktivitet, eftersom den er udpræget virksom om natten. I skumrings- og nattetimerne kan man imidlertid være heldig at observere en meget behændig klatrer, der med stor hast og smidighed bevæger sig rundt i grenværket.

Tidsmæssig fordeling

af Hasselmus baseret på Naturbasens observationer:
Hasselmus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hasselmus - månedlig fordeling

Biologi

: Den kunstfærdige rede er kugleformet eller lidt oval og ca. 10 cm i diameter. Indgangshullet er på siden, men det bliver som regel lukket. Ofte findes der flere reder i nærheden af hinanden. Nogle sidder meget højt, andre ned til få meters højde. De højtsiddende er vanskelige at se, og de fleste findes i unge løvtræskulturer og kratvegetation, men reder kan også findes i nåletræer iblandet brombær. Yderst består rederne af blade af bøg, eg eller andre træer. Disse blade er omhyggeligt flettet sammen med et indre lag af græs, mos, rodtrævler o.l. Hasselmusen kan desuden også bygge reder i fuglekasser.

Parring finder sted i juni-juli og efter tre ugers drægtighed fødes 3-5 (1-7) unger. Ungerne viser sig uden for reden, når de er ca. 30 dage gamle, og efter yderligere en halv snes dages forløb kan de klare sig selv. De forplanter sig ikke før den følgende sommer, og i sammenhæng med den lave reproduktionsrate kan arten leve forholdsvis længe, 3-5 år, er der typisk tale om en meget lav bestandstæthed.

Føden varierer med årstiden, men er overvejende planteføde knopper, skud, bark, blomster, bær o.l., men især i forsommeren tager den også insekter.

Fra sept.-okt. til april-maj sover hasselmusen vintersøvn i en rede lidt under jorden, f.eks. under mosset, løvfaldet, mellem træernes rødder eller under en sten, men den graver ikke huller og gange. Den ruller sig kugleformet sammen og sover som regel uafbrudt til april-maj.

Levested

: Arten er knyttet til lav- og blandingsskov med tæt undervækst af buske og krat. Typisk skovbryn ved lysninger. Bevoksningen skal være så rig og varieret, at der er godt med fødeemner. Skovens beskaffenhed, dens fysiske grenstruktur m.m., skal gøre det muligt for hasselmusen at flytte sig fra træ til træ uden at skulle ned på jorden, hvilket er vigtigt, da dyret er stærkt knyttet til livet oppe i vegetationen og nødigt bevæger sig ned på jorden.

Ændret skovdrift gennem årene har i høj grad påvirket hasselmusens levesteder og har haft en negativ indflydelse på dyrets udbredelse herhjemme. Tidligere tiders stævningsskov og andre selektive driftsformer skabte et ideelt levested, med en rig og varieret undervegetation. Ophør af stævning, valg af nåletræer på bekostning af løvtræer ved skovtilplantninger sammen med en intensiv drift af skoven har ført til en kraftig reduktion i antallet af egnede levesteder.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Pattedyratlas, v/Hans.J.Baagøe og Thomas Secher Jensen, Gyldendal 2007.

Nordens pattedyr, v./Birger Jensen, Gad 1993.

Handlingsplan for bevaring af den truede art hasselmus, Muscardinus avellanarius. Skov- og Naturstyrelsen samt Miljø- og Energiministeriet 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: