Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Lene Christensen
    Foto: Lene Christensen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Atlas

: Ternet Møgbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 6-9 mm. Ternet møgbille har lille scutellum og urandet bagkant på pronotum samt skarpvinklet udstående kinder. Pronotum er ret tæt punkteret. I sin normale dragt er Ternet møgbille ganske umiskendelig, idet størrelsen, de gyldne vinger med sorte dækvingestriber og sorte skakterns-felter øjeblikkeligt afgør artstilhørsforholdet. Forkanten af hovedet virker tydeligt opadbøjet. Kæbepalpernes led er sorte med en lys spids.
Ternet Møgbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Ternet møgbille kan også være knaldsort, d.v.s. med helt sorte dækvinger.

Forveksling

: Arten er normalt ganske umiskendelig, men de sorte eksemplarer forveksles meget let med Flad møgbille (Ahpodius depressus) - gode skillekarakterer er dog, at Ternet møgbille har en tydelig opadbøjet forrand på hovedet, ligesom kæbepalpernes sorte led med lyse spidser adskiller den fra Flad møgbilles mere rødbrune kæbepalper. Skovmøgbille (Aphodius equestris) kan ligne en miniature Ternet møgbille, men Skovmøgbille har altid brune kinder.

Udbredelse

: Ternet møgbille er relativt vidt udbredt i Danmark, men ikke almindelig. Nordgrænsen for udbredelsen går i Mellemsverige, hvor den er i kraftig tilbagegang. I resten af Europa og Asien er arten vidt udbredt, men sjældent særlig almindelig.
Ternet Møgbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ternet møgbille ses foråret igennem, og hvis man er virkelig skarp, kan man måske opstøve et individ fra den nye generation inden overvintringen.

Tidsmæssig fordeling

af Ternet Møgbille baseret på Naturbasens observationer:
Ternet Møgbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ternet Møgbille - månedlig fordeling

Biologi

: De voksne biller overvintrer og dukker op sidst i marts, hvorefter de kaster sig over dyregødning, primært ko- og fåregødning. Da Ternet møgbille ofte kommer "på græs" endnu tidligere end husdyrene, er mange individer ofte tvunget til at begive sig på jagt efter tilgængelig gødning, og man kan derfor opleve store koncentrationer i april-kokasser. Æglægning finder sted i gødningen, hvori larverne udvikles i løbet af nogle uger.

Levested

: Ternet møgbille findes i dyregødning på overdrev. Arten synes at være ganske krævende m.h.t. naturtypen, og den må derfor betragtes som indikator for god naturkvalitet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V. & K. Henriksen: Biller VI - torbister. Danmarks Fauna 29. København, 1925

Landin, B. O., 1961: Ecological studies on dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae). Opusc. Entomol. Suppl 19: 1227

De senest indberettede arter i Naturbasen: