Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen

Atlas

: Finsk Røn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Lille træ eller flerstammet busk.

Veludviklede løvblade kræves til en sikker bestemmelse. De har sædvanligvis to (1-4) par af frie småblade ved bladgrunden, mens den fliget/lobede ydre del af bladet fylder omtrent halvdelen af bladpladens areal.

Frugterne er omkring 1cm, kuglerunde og klart røde ved modenhed.

Finsk Røn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Knud N. Flensted

Variation

: Stødskud kan have anderledes blade, der gerne er mere lobede. Og som kan minde om bladomridset hos arten Fager-Røn.

Et lille (nu forsvundet?) krat i Blykobbe Plantage ved Rønne havde meget afrundede bladafsnit og var måske opstået ud fra en separat krydsningsbegivenhed. Dette enestående krat har været omtalt som "Rønne-Røn" - og en stor del af det indsamlede danske herbariemateriale af såkaldt Finsk Røn stammer fra dette krat. Ifølge Tim Rich var herbariematerialet dog alligevel indenfor variationen af den ægte Finsk Røn. Muligvis var denne Rønne-Røn en ungdomsform - eller måske en skyggeform? Men den blev osse formodet at kunne være en krydsning imellem Finsk Røn og Alm. Røn.

De almindelige udgaver af Finsk Røn har spidse til butte bladflige - og ikke afrundede som hos Rønne-Røn.

Kultursorter findes. Både til pryd og til frugt.

Forveksling

: Forveksles ofte med stødskud af især Selje-Røn, som sagtens kan have blade med det (eller endda de to) nederste par bladafsnit helt fritsiddende. Finsk Røn har dog frie bladafsnit nederst på alle sine blade.

Desuden kan Finsk Røn forveksles med de hybrider, der dyrkes under navne som Sorbus Xthuringiaca, men som alle har et meget langt endeafsnit (tydeligt over halvdelen af bladets areal) ovenfor for de ca. 2-3 nederste frie par bladafsnit. Sådanne hybrider er antagelig opstået som bastarder imellem Alm. Røn og Aksel-Røn. De forskellige udgaver har fået forskellige navne. Ud over det ovennævnte navn kan man støde på navnene Sorbus Xquercifolia, S. Xsemipinnata og S. Xpinnatifida. Det vides ikke hvor mange af disse, der dyrkes i Danmark. Disse hybrider har osse været slået sammen med arten Sorbus hybrida, sommetider under navnet Sorbus fennica. Udover det lange blad, så kan disse vej- og park-hybrider kendes på deres svagt aflange (altså ikke kuglerunde) frugt. Det er snarere disse vej- og parkhybrider, som man har brugt den danske betegnelse Bastard-Røn om. Jeg kender ingen eksempler på, at man har sagt Bastard-Røn om arten Finsk Røn - men det navn er vel en uofficiel oversættelse af navnet Sorbus hybrida.

Endelig er der muligheden Sorbus aucuparia X intermedia (=S. Xliljeforsii) som ikke er bevist fra Danmark, men som godt kunne gemme sig som fejlbestemt imellem AFD-materialet af Finsk Røn. Den skulle kunne kendes på, at bladets frie flige ligner småbladene fra Alm. Røn, og på at bladundersidebehåringen ikke er rent hvidgrå, men snavset grønliggrå.

Udbredelse

: Meget sjælden som vildtvoksende på Bornholm. Anvendes osse som park- og vejtræ, så arten forvilder rundt om i Danmark, især i Nordjylland og Nordøstsjælland.

Sært nok, så er ikke et eneste af F&Ns fund af Finsk Røn gjort i de 24 ruder, hvorfra den er godkendt i undersøgelsen Atlas Flora Danica. Jeg kan dog personligt stå inde for fundet fra Fanø, som er opdaget efter AFD-perioden. Endnu en forklaring kan være, at der for nylig er ryddet meget krat omkring Hammershus, hvorved de få individer af arten muligvis er blevet skåret stærkt tilbage og kan derfor være svære at genfinde.

Findes i det centrale og sydlige Norge med Bohuslén og Halland, samt i Østersø-området. - Især den norske del af udbredelsen kan være delvis kulturskabt, idet træet dyrkes for de velsmagende frugters skyld.

Finsk Røn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstring i maj og juni måned.

Tidsmæssig fordeling

af Finsk Røn baseret på Naturbasens observationer:
Finsk Røn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Finsk Røn - månedlig fordeling

Biologi

: Apomiktisk småart, dvs. frøene er levedygtige uden befrugtning og spirer op til en kopi af moderplanten.

Antagelig opstået ud fra naturlige krydsninger imellem Sorbus aucuparia (Alm. Røn) og Sorbus aria (Klippe-Røn). Det har været formodet, at Finsk Røn kunne være en flere gange opstået hybrid mellem Selje-Røn og Alm. Røn (osse i AFD-bogen), men dette stemmer ikke (ifølge Rich m.fl. side 62).

(Denne nysnævnte hybrid imellem Selje-Røn og Alm. Røn har fået navnet Sorbus xliljeforsii, og kunne godt tænkes at forekomme i Danmark, men herbariebevis mangler. S. Xliljeforsii er kendt fra Norge Sverige, Storbritannien og Irland.)

Frugterne af Finsk Røn er små og syrlige, men velegnede til fremstilling af marmelade eller gelé.

Levested

: Skovbryn, levende hegn i vejkanter samt lysåbne krat. Gerne på sandet eller stenet jord - eller endda på klipper. Ved sydbrynet af Teglstrup Hegn vokser en flerstammet busk af Finsk Røn i et stengærde - hvorfra man forsøger at fjerne arten.

Tilsyneladende kan Finsk Røn vokse på mager jord, hvad enten denne er sur eller kalkrig. Som f.eks. hedekrat eller i gammel strandsand.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hartvig, Per 2015: Atlas Flora Danica. Gyldendal.

Mossberg, Bo & L. Stenberg, 2005: Den Ny Nordiske Flora. Gyldendal (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Nielsen, H. & K. Thingsgaard, 1997: Vilde og Forvildede arter af Røn (Sorbus) i Danmark. Meddelelser fra Atlas Flora Danica nr. 3. Side 31-37. Dansk Botanisk Forening & Københavns Universitet, april 1997.

Jørgensen, H., Flemming Rune, m.fl. 2005: Træer & Buske i Danmark. Gyldendal.

Rich, T.G.C. m.fl. 2010: Whitebeams, Rowans and Service Trees of Britain and Ireland. BSBI Handbok No. 14.

De senest indberettede arter i Naturbasen: