Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen
  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen
  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen

Atlas

: Stor Kålsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefanget er på 50-65. I

I 1. generation er hannen helt hvid, undtaget er dog forvingespidsen som er sort, og en enkelt mørk plet på bagvingens vingekant. Hunnen er lidt større end hannen, og har to ekstra mørke pletter på forvingerne.

I 2. generation er hunnen noget større end i 1. generation, hvilket også gør sig gældende med dens pletter. Hannen er også betydeligt større.

Stor Kålsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kjeld Brem

Forveksling

: Stor Kålsommerfugl kan forveksles med de andre kålsommerfugle og Sortåret Hvidvinge. De andre kålsommerfugle er dog noget mindre, og Sortåret Hvidvinge har fuldstændig tegningsløse hvide vinger, med meget markante sorte vingeribber (vingeårer).

Hos Stor kålsommerfugl forløber det sorte vingespids-område længere ned langs sømmen, end hos de andre to, så pletten nærmest danner en "boomerang-form"

Udbredelse

: Stor Kålsommerfugl er en af de absolut mest almindelige danske dagsommerfuglearter, og kan således træffes i hele landet, selv på de mindste og mest isolerede øer.
Stor Kålsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden starter normalt sidst i april, hvor 1. generation flyver et par måneder frem. Senere overtager 2. generation, som holder ud til langt ind i oktober. Larven kan findes fra maj til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Kålsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Stor Kålsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Kålsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Stor Kålsommerfugl er et kendt og almindeligt skadedyr på kål i haver og i landbrug. Sommerfuglen er udover sine ødelæggelser i køkkenhaven, kendt for sine massevandringer, hvor den undertiden kan foretage træk i flokke på mange millioner individer. I England har man oplevet, at hele byer er blevet dækket af døde sommerfugle, fra én enkelt kæmpesværm. En anden gang troede man at Den Engelske Kanal var frosset til, på trods af at det var midt om sommeren. Realiteten var dog, at et stort indtræk fra det fastlandet havde efterladt millioner af døde sommerfugle i vandet.

Larven lever i haver mest på kål. I naturen er foderplanterne forskellige arter sennep-planter.

Levested

: Stor Kålsommerfugl sætter stort set ikke krav til sine levesteder, og kan derfor optræde næsten overalt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: