Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Jørgen Erik Nissen
    Foto: Jørgen Erik Nissen
  • Fotograf: Gert S Laursen
    Foto: Gert S Laursen

Kendetegn

: Længde 17-20 cm. Ligner overfladisk betragtet Gul Vipstjert. Har dog tydeligt længere hale. Vigtigste kendetegn er, at oversiden er blågrå.

Hannen har i sommerdragt sort strube, samt en tydelig hvid skægstribe. I vinterdragt (fra juli) får hannen hvid strube og ligner dermed hunnen. Undersiden bliver også mindre gul. Hannen har hvid øjenbrynsstribe og hvid skægstribe mellem grå kind og sort strube (hvid om vinteren).

Adult hun i sommerdragt har hvid strube med mørke pletter, og har altid hvide indslag på undersiden.

I 1. vinterdragt har fuglen næsten hvid underside og er blot gul på gumpen. Struben er lys uden mørke fjer. Inderste del af undernæb er lyserødt. (Hos adulte fugle er næbbet sort)

*

I den stærkt bueformede flugt, hvor halen er påfaldende lang og tynd, lyser bredt, hvidt vingebånd op, tydeligst fra undersiden. Men stående fugle har mørke vinger, højst med ét svagt vingebånd.

Elegant og livlig i sine bevægelser og en mester i at jage efter insekter mellem sten og vandløb. Vipper konstant med halen – så kraftigt, at hele bagkroppen vipper med.

Eneste vipstjert med lyse ben.

Ret sky: forsvinder udstødende et højlydt, skarpt ”tzip” ved uro.

Stemme: Kaldet ligner Hvid Vipstjerts, men er mere hvast, højere og mere metallisk, ”stitt” eller ”zti-titt”. Sangen består af lokkekaldsagtige toner, som gentages i serier af skarpe ”ziss-ziss-ziss-ziss”, tit med indskudt strofe af lysere toner, ”si si si siy”.

Jizz: Halevippende fugl på en sten i rindende vand, kaldende omtrent som ”zi-zi” – flyvende i dybe, mere stødende buer end andre vipstjerter; i flugten rundmavet med meget lang, tynd og påsat hale (flyvende slikkepind!) – er en Bjergvipstjert.

Bjergvipstjert
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gert S Laursen

Forveksling

: Flere underracer af Gul Vipstjert kan pga. indslaget af gult ligne Bjergvipstjert.

Udbredelse

: Bjergvipstjerten er en nyindvandret ynglefugl i Danmark: Det første ynglefund er fra 1923, hvor et par ynglede i Østjylland. I begyndelsen af 70’erne var ynglebestanden på mindst 150 par. Siden er yngleudbredelsen mere end tredoblet, og antallet af ynglepar overstiger nu 500.

De fleste ynglepar findes i de østlige dele af Jylland, men i de senere år har der været en tydelig tendens til spredning til de øvrige dele af Jylland. På Øerne yngler endnu kun få par.

Bjergvipstjert - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ganske enkelte kan overvintre, men de fleste danske fugle forlader landet i september/oktober for at overvintre i Vest- og Sydvesteuropa. Herfra vender de tilbage sidst i marts/først i april. Trækgæster på vej nordover kan ses til midt i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Bjergvipstjert baseret på Naturbasens observationer:
Bjergvipstjert - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bjergvipstjert - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang knap et årgammel. Lever i afgrænsede territorier, hvor magerne fra sidste år måske mødes og atter danner par. Reden anbringes i direkte tilknytning til vandløbet, ofte i bredden eller under en bro. De 4-6 æg lægges fra sidst i marts og udruges af magerne i fællesskab på 11-16 dage, ungerne forlader reden 11-13 dage gamle, men er først flyvefærdige 5-6 dage senere. Lægger ofte to kuld årligt.

Lever af insekter og andre smådyr, som den samler i eller ganske nær vandet. Mølledamme er velegnede fødesøgningslokaliteter om sommeren, fordi vandstanden da ofte sænkes, så der opstår mudderbanker og mudrede bredder med masser af insekter.

Levested

: Ses typisk ved en af de gamle vandmøller med opstemmede bassiner eller ved en af de østjyske åer. Her lever fuglen en diskret tilværelse. Den sidder gerne på en sten ude i vandet eller ved bredden, og ofte overdøves dens kald af vandets brusen.

Bestanden er øget stærkt herhjemme i de seneste årtier, og dermed er anvendelsen af andre ynglesteder end vandmøllerne vokset. Mange yngler nu ved egentlige vandløb med en bro eller et hus som redested. Også ofte ved skovsøer og søbredder.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2002.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman, Madge og Olsen. Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: