Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anna Maria Hansen
    Foto: Anna Maria Hansen
  • Fotograf: Lisa  Ammitzbøll
    Foto: Lisa Ammitzbøll
  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen

Atlas

: Drue-Hyld overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 3 meter høj busk, kun undtagelsesvis højere.

Den har blade sammensat af 5 småblade, aldrig 7 som hos Almindelig Hyld.

Blomsterne er gulliggrønne og sidder i en ægformet top, som fremkommer før løvspring.

Frugterne er koralrøde-orange.

Skuddenes marv er lyst gulbrun.

Drue-Hyld
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lisa Ammitzbøll

Variation

: Sjældent optræder, som hos Almindelig Hyld, en laciniata-form med stærkt fligede småblade

Forveksling

: Den har mere tilspidsede og lidt skarpere og finere takkede småblade, der næsten altid er 5 i tal og ikke 7 som hos Almindelig Hyld. En sikker måde at kende de 2 arter fra hinanden på er på farven af grenenes marv, som er hvid hos Almindelig Hyld og lyst gulbrun hos Drue-Hyld (og Sommer-Hyld).

Sommer-Hyld har etårige urteagtige skud, der skyder fra en krybende jordstængel, hvid marv og hvide blomster.

Udbredelse

: Den forekommer hist og her til temmelig almindeligt på egnede voksesteder landet over, men er ikke særlig bestandig og ses ofte enkeltvis eller i få eksemplar.

Den har været anset for indført fra Mellemeuropa, men i Atlas Flora Danica-rapporten angives som hjemmehørende arkæofyt, og Buchwald anfører rigelige fund af pollen fra jordbunden under en jættestue på Møn dateret til Yngre Lindetid. Imidlertid stammer alle eller næsten alle nutidige danske forekomster sandsynligvis fra indførte planter.

Drue-Hyld - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer april-maj omkring løvspring.

Tidsmæssig fordeling

af Drue-Hyld baseret på Naturbasens observationer:
Drue-Hyld - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Drue-Hyld - månedlig fordeling

Biologi

: En vedplante, hvor blomsterne ikke har honning, men bestøves af pollensamlende insekter.

Frugterne, der modner i juli og ædes af fugle, der spreder frøene endozoisk.

Etymologi:

Se Almindelig Hyld

racemosa betyder klasebærende og hentyder til den klaseformede blomsterstand.

Nogle anser Drue-Hylds modne bær for spiselige, andre for lettere giftige.

Levested

: I næringsrige skove, krat, parker og haver
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Per Hartvig, P. 2015. Atlas Flora Danica. Gyldendal København.ISBN 978-87-02-15299-9

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: