Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Vikstrøm
    Foto: Thomas Vikstrøm
  • Fotograf: Thomas Vikstrøm
    Foto: Thomas Vikstrøm
  • Fotograf: Peter Kristensen
    Foto: Peter Kristensen

Atlas

: Rosen-Dueurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 70 cm. høj dueurt uden udløbere og med 2-4 mere eller mindre tydelige længdelister på stænglen mellem bladparrene. Bladene er tydeligt stilkede og i alt fald de nedre blade har bladstilke, der er over 5 mm. lange. Bladene er elliptiske og fint savtakkede i randen.

Hele blomsterstanden har kirtelhår, men der er flest på frugtknuden.

Kronbladene er hvide-lyserøde og 4-7 mm. lange.

De modne frø har en besætning af fine vorter, men ikke stribede strukturer (stærk lup!).

Rosen-Dueurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Vikstrøm

Forveksling

: Kirtel-Dueurt kan ligne, men har kortere bladstilke og i alt fald de øvre blade ustilkede. Den har stribede strukturer på frøene, hvad Rosen-Dueurt ikke har. Kirtel-Dueurt har tykbladede, kødfulde overvintringsrosetter, hvad Rosen-Dueurt ikke har.

Ofte får man i felten øje på Rosen-Dueurt ud fra de stilkede blade og de hvide-lyst rosenrøde blomster.

Øvrige forvekslingsmuligheder: se under Kirtel-Dueurt.

Udbredelse

: Ret almindelig i det meste af landet, dog sjælden i Vest- og Nordjylland.
Rosen-Dueurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer august-september.

Tidsmæssig fordeling

af Rosen-Dueurt baseret på Naturbasens observationer:
Rosen-Dueurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rosen-Dueurt - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene, der er forsynet med uld, der kan tjene som svæveanordning.

Etymologi:

SE Glat Dueurt. Roseum betyder "rosenfarvet" og sigter til blomsterne.

Levested

: Fugtige skove, vandløb, ruderater, haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: