Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Martin Sjøstrøm
    Foto: Martin Sjøstrøm
  • Fotograf: Helle Weiergang
    Foto: Helle Weiergang

 Figur

Atlas

: Gul Frøstjerne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En kraftig, indtil ca. 120 cm høj urt, hvis stængel er furet og grenet i den øverste halvdel. Den har indtil 10 ret udstående stængelblade, som er 2-3 x fjersnitdelte og med småblade, der er indtil 4 cm lange og har afrundet til svagt kileformet grund. Småbladene er hyppigst 3-takkede eller 3-fligede, men ikke sjældent med indtil 5 (-7) takker eller flige. Unge blade har fodflige, som dog snart falder af.

Blomsterstanden er ret grenet og rigblomstret og ofte med ret udspærrede grene. Blomsterne er hvidligt/lysegule, velduftende og har små, 4-5 tidligt affaldende bægerblade, men ingen kronblade. Den domineres visuelt af de oprette, lysegule støvdragere og støvknapper. Støvknapperne er butte (eller højst med et uanseeligt tilløb til brod i spidsen). Frugten er en ca. 4 mm lang nød med 10 lister; den har et smalt, krumt ca. 0,8 mm langt næb og et indtil ca. 0,8 mm langt ikke-nedløbende støvfang, der i reglen bliver siddende et stykke tid sammen med næbbet.

Gul Frøstjerne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Højden varierer en del; højest bliver planten, når den står frodigt i sluttet højstaudevegetation eller i kanten af rørsump.

Forveksling

: Gul Frøstjerne kendes fra Sand-Frøstjerne (Thalictrum arenarium ssp. arenarium) og Bugtet Frøstjerne (Thalictrum arenarium ssp. minus) på, at den (som Rank Frøstjerne) har furet stængel, hvad disse ikke har. Desuden har Sand- og Bugtet Frøstjerne meget mere udspærret blomsterstand end Gul Frøstjerne, nikkende blomster og meget rigere forgrenede blade. Gul Frøstjerne har krumt næb på nødden, hvor det er lige hos de 2 andre nævnte.

Adskillelsen fra Rank Frøstjerne er svær, men ikke umulig. Sikre adskillelsestegn er: Næbbet på nødden, som er krumt og tapformet hos Gul Frøstjerne; lige og pilformet udvidet (pga. støvfanget) hos Rank Frøstjerne.

Støvknapperne, som er uden tydelig brodspids hos Gul Frøstjerne; med tydelig brodspids hos Rank Frøstjerne.

Næsten sikkert adskillelsestegn er:

Støvknapstilkene, som altid er grønlige/lysegule hos Gul Frøstjerne; næsten altid lilla hos Rank Frøstjerne.

Vejledende adskillelsestegn er: Stængelbladene, som er udspærrede hos Gul Frøstjerne; opadrettet til næsten tiltrykte hos Rank Frøstjerne (især foroven på stænglen). Rank Frøstjerne har stivere og mere læderagtige blade end Gul Frøstjerne. Gul Frøstjernes småblade har ret afrundet basis; denne er noget mere kileformet hos Rank Frøstjerne. Oprette blomster hos Gul Frøstjerne; i reglen tydeligt nikkende/hængende blomster hos Rank Frøstjerne.

Frøstjernerne ligner ikke andre planteslægter nævneværdigt! Dog kan Gul Frøstjerne i blomstringstiden på afstand minde noget om Almindelig Mjødurt, men den afslører sig hurtigt, når man kommer tættere på.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig almindelig på Øerne, Bornholm, i Nord- og Sønderjylland – ellers sjælden.
Gul Frøstjerne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gul Frøstjerne blomstrer medio juni-ultimo juli. Den starter blomstringen før, og kulminerer før Rank Frøstjerne. Uden for blomstringstiden er den ikke specielt iøjnefaldende.

Tidsmæssig fordeling

af Gul Frøstjerne baseret på Naturbasens observationer:
Gul Frøstjerne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul Frøstjerne - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig glat urt med krybende jordstængel og med stor produktion af udløbere; den er ofte bestanddannende. Bestøvningen sker med vinden og evt. også med insekter, der samler blomsterstøv.

Det latinske slægtsnavne ”Thalictrum” kommer af græsk ”thalictron”, der er navnet på en plante fra slægten. Det latinske artsnavn ”flavum” betyder ”lysegul”.

Det danske slægtsnavn sigter til den rigt blomstrende blomsterstand og de lidt stjerneformet udspærrede blomster.

Levested

: Fugtige, kalkholdige enge, i ellesumpe og områder langs vandløb, samt hvor der er vandbevægelse i jorden. Den klarer sig ofte et stykke tid, hvor områder gror til, og indgår flere steder i højstaudevegetation, så længe denne ikke bliver alt for kraftig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

Dansk Flora. Gyldendal. Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere; ISBN 87-02-03032-2 (978-87-02--03032-7).

De senest indberettede arter i Naturbasen: