Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Niels Rasmussen
    Foto: Niels Rasmussen
  • Fotograf: Elsa Voldbjerg Sørensen
    Foto: Elsa Voldbjerg Sørensen

Atlas

: Almindelig Salturt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Slægten er ret karakteristisk af udseende: Planten er helt glat. Bladene er kødfulde, parvis og rørformet sammenvoksede om den hårde stamme i midten. Blosterblade er kødede og næsten helt indesluttede i stænglen.

Hele planten har en frisk, pikant salt smag, og den kan spises og anvendes i salater.

Almindelig Salturt: Stænglen i reglen grenet, men især kummerformer kan være ugrenede.

Sideblomster små: 0,5-1,6 x 0,8-2,6 mm, tydeligt mindre end den centrale blomst. Støvfang ofte ikke udragende.

3-13 fertile led foroven.

Almindelig Salturt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels Rasmussen

Variation

: Oftest grenet, men kan være ugrenet. Kan have tydelige grønne, rosa, røde eller violette kulører, der kan ses på afstand.

Forveksling

: Den kan kun meget overfladisk forveksles med andre saltelskende sukkulenter som Tangurt og Strandgåsefod, der har udspærrede blade.

Den er svær at skelne fra andre arter i slægten.

Vade-Salturt har mange opadrettede grene, blomster kun lidt mindre end den centrale blomst og 12-25 fertile led. I Danmark næsten kun i Vadehavet og Limfjorden.

Langakset Salturt: Matgrøn/gulgrøn, buskagtigt krybende, rigt grenet med mange udstående grene. 15-25 fertile led. I Danmark kun i Vadehavet, hvor den er sjælden.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder ved de danske kyster, mangler dog på Bornholm.
Almindelig Salturt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer august-september, men kan ses det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Salturt baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Salturt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Salturt - månedlig fordeling

Biologi

: 1-årig, saltelskende sukkulent, der binder slik (organisk dynd) ved kysterne. Danner i reglen store bevoksninger.

Frøene er beklædt med krogformede hår og spredes med vandbevægelser og vind.

Etymologi:

Det latinske slægtsnavn Salicornia kom af latin sal=salt og cornu=horn, og hentyder til plantens indhold af salt og dens udseende. Artsnavnet europaéa er "europæsisk". Det danske navn hentyder til plantens smag og forekomst i naturen.

Planten er spiselig og har en delikat salt smag med sit saltindhold på henved 40 promille. I Sydeuropa har man har man brændt den og udvundet sodat til glasfremstilling af asken.

Levested

: Åben, beskyttet, leret/dyndet bund ved havet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Birke-Spejlporesvamp
Birke-Spejlporesvamp
Inonotus obliquus
Almindelig
Almindelig Mankelav
Bryoria fuscescens
Hare
Hare
Lepus europaeus
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Dådyr
Dådyr
Dama dama
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Søtykkæbe
Søtykkæbe
Pachygnatha clercki
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus