Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Svend Ove Jensen
    Foto: Svend Ove Jensen
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl

Kendetegn

: Længde 22-24 cm, vingefang 55-59 cm, næb 3,6-4,5 cm. Ligner lille, spinkel Hvidklire med nåletyndt, sort og lige næb og meget lange, grønlige ben. Størrelse i virkeligheden mellem Rødben og Tinksmed.

I sommerdragt er oversiden grålig med distinkte sorte pletter, undersiden hvid med mørke pletter på bryst og det forreste af flankerne. Ben mere gule end i andre af dragterne.

Vinterdragt meget lys med lysegrå overside, hvidt ansigt og underside, svagt mørkere isse og mørk kno.

Ungfuglen ligner vinterdragt, men har mørkere isse og overside med gulbrune fjerkanter.

I flugt slank med meget lange ben, der afslører fødder og en del af tarsen bag halen. Vinger er mørke med svagt lysere armsvingfjer, hvid rygkile (der når op til nakken) og hvid hale med smalle, mørke tværbånd. Flyver hurtigere end Hvidklire.

Vader ofte i vand til bugen. Fouragerer elegant og kvikt, kan skumme overfladen for fødeemner.

Stemme: I flugt høres et lyst kiu, ofte gentaget som kiup-kiup-kiup.

Damklire
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Wolle Badura

Forveksling

: Kan forveksles med den større, kraftigere Hvidklire, men også med Tinksmed og Rødben.

Udbredelse

: Arten yngler ved steppesøer med græsenge (ofte i småkolonier). Den har ynglet en enkelt gang i Sverige (2000) og er også en del gange konstateret som ynglefugl i Finland. I øvrigt yngler den fåtalligt i det østlige Letland. Nærmeste konstante ynglepladser ligger i Hviderusland. Herfra strækker yngleområderne sig østover til langt ind i Asien.
Damklire - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Damkliren er en sjælden gæst i Danmark. Den observeres stort set årligt fra en enkelt fugl til 6-10 i gode år fra ultimo april til september. Overvintringen finder hovedsagelig sted i Indien og i Afrika syd for Sahara, fåtalligt også i Middelhavsområdet.

Tidsmæssig fordeling

af Damklire baseret på Naturbasens observationer:
Damklire - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Damklire - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever af diverse smådyr som vandinsekter, snegle og krebsdyr.

Reden anbringes på jorden godt skjult i vegetationen, typisk på fugtig grund nær åbent vand. De 4 æg lægges i maj.

Levested

: Damklire yngler ikke i Danmark, men ses på træk ved laguner, strandenge og søer med mudderflader.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: