Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen
  • Fotograf: Poul Olsen
    Foto: Poul Olsen

Kendetegn

: Frugtlegemet er flerårigt, (kan blive mere end et årti gammel). Hatten kan blive op mod 55 cm bred, kan stå omkring 28 cm ud fra værten, og bliver over 25 cm tyk.

Hatoversiden er furet i koncentriske zoner, glat, hård (nærmest som sten, når den bliver et par år gammel) mørkegrå til grå, med lysere grå eller gråbrune "bælter", i randen er den okkerbrun til lys kakaofarvet. Ofte er svampen forsynet med nogle "forstenede" knudrede furer, og den kan være mere eller mindre dækket af grønne alger. Vækstzonerne kan danne ret tydelige bløde "trapper", og kanten kan være svagt uregelmæssigt bølget.

Porerne er runde, og der er 2-5 porer pr. mm.

Selve porefladen er vandret, hvidlig, grålig eller okkerbrun til mange nuancer af læder, ofte lys læder eller gulbrunlig.

Konsistensen er træagtig inden i, og ofte næsten så hård som sten uden på efter nogle år.

Lugten er ubetydelig.

Tøndersvamp på Birk er ofte lysere og mindre end Tøndersvamp på Bøg, selvom det genetisk er helt samme art.

Tøndersvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Olsen

Forveksling

: Har man først set et billede af svampen kan man som regel genkende den.

Randbæltet Hovporesvamp har livligt farvede brune-rødbrune zoner udad på hatten, og desuden en karakteristisk syrligt-krydret lugt.

Flad Lakporesvamp er typisk flad og brun, med en skorpe som ødelægges hørligt ved fingertryk. Kødet er rødbrunt, og mangler i modsætning til Tøndersvamp mycelium ved tilheftningsbasis. Poremundingerne hos denne art bliver rødbrune ved tryk.

Arter af Ildporesvamp ligner ikke særlig meget, men kan om ikke andet kendes på den livligt farvede rustbrune poreflade.

Udbredelse

: Meget almindelig på egnede voksesteder, især døde og skrantende træer af Bøg og (Vorte-)Birk - og godt kendt svamp i DK. Den er dog også ret hyppig på andre løvtræsarter, f.eks. Eg og Rød-El.
Tøndersvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Tøndersvamp baseret på Naturbasens observationer:
Tøndersvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tøndersvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Tøndersvamp er hvidmulddanner, d.v.s. den nedbryder både veddets cellulose og lignin.

Vokser på løvtræstammer, meget gerne bøg eller birk, både på levende og døde træer. Den sidder ofte ret højt oppe, men den kan sagtens findes i jordhøjde også. Før i tiden kaldte man den også for Fyrsvamp og endnu tidligere Tønderfyrsvamp, alt dette grundet dens brugbarhed, når der skal tændes bål.

Den har været brugt til at opbevare og transportere gløder i til optænding af nye bål m.v. Den kan holde gløder "levende" i op til et par uger.

Det er oftest Tøndersvamp, der slår gamle bøge ihjel. Man har fundet ud af, at så at sige alle bøge er inficeret med Tøndersvamp, men at det først påvirker træets vitalitet og fører til frugtlegemedannelse, når det bliver gammelt eller af andre grunde svækkes: www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Levested

: På løvtræs stammer, meget gerne bøg eller birk.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4

De senest indberettede arter i Naturbasen: