Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Blotting
    Foto: Anne Blotting
  • Fotograf: Peder Wiese
    Foto: Peder Wiese
  • Fotograf: Karsten Madsen
    Foto: Karsten Madsen

Kendetegn

: Blå Kærhøg har en længde på 45-55 cm og et vingefang på 100-115 cm. Hannen har en gråhvid underside med mørkere hoved og sorte vingespidser (håndsvingsfjer). Har en noget mørkere overside, ligeledes med mørke håndsvingsfjer. Hunnen har en gulbrun underside med længdestriber på både krop og vinger. Har desuden en lys halskrave. Begge køn har en tydelig kridhvid overgump. Ungfugle ligner hunnen, men har en mere gulbrun underside og et kraftigt stribet bryst. Flyver som en typisk kærhøg, oftest lavt over landskabet med vingerne højt løftet.
Blå Kærhøg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karsten Madsen

Variation

: Der er tydelig variation mellem aldersklasserne.

Forveksling

: Blå Kærhøg kan især i træktiden forveksles med hedehøg og steppehøg. Hedehøg kan kendes på et sort bånd lands vingen på håndsvingsfjerene. Den sjældne steppehøg kan for hannens vedkommende især kendes på en mere kileformet mørk tegning på håndsvingsfjerene. Blå kærhøg hun og steppehøg hun er sværere at skelne, men mens blå kærhøg har 5 fingre, har steppehøg kun 4 og en mere spids vinge. Steppehøg hun har desuden en mere fremtrædende halskrave.

Udbredelse

: Arten kan ses i hele landet om vinteren. De få ynglepar findes alle i Sydvestjylland.
Blå Kærhøg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blå kærhøg er en meget sjælden og nyligt etableret ynglefugl i Danmark med kun 1-5 par. Den ses derfor kun meget sjældent om sommeren. Den er derimod almindelig oktober-marts, når skandinaviske fugle overvintrer hos os. Vinterfugle ses ofte nær bebyggede områder.

Tidsmæssig fordeling

af Blå Kærhøg baseret på Naturbasens observationer:
Blå Kærhøg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blå Kærhøg - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler som 2-3 årig. Rede på jorden. Føden består af især mindre pattedyr og fisk. Tager også padder, krybdyr, fisk og insekter. Fouragerer som andre kærhøge ved en lav søgeflugt over land.

Levested

: Blå Kærhøg yngler på lav græsland, eksempelvis på heder, i moser og i andre fugtige områder. Den jager over agerland, enge om fugtige områder.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Afvanding og opdyrkning af ynglepladerne

Bevaringstiltag

: Blå kærhøg kan hjælpes ved at sikre naturlige yngleområder uden menneskelig forstyrrelse i en afstand af mindst 300 meter og med genoprettelse af naturlig hydrologi på levestederne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Gensbøl, B (1984): Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Gads Forlag.

De senest indberettede arter i Naturbasen: