Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: Jens Christian Schou
    Foto: Jens Christian Schou
  • Fotograf: Bo Tureby
    Foto: Bo Tureby

Kendetegn

: Kongeørn har en længde på 80-93 cm og et vingefang på 190-225 cm. Det er en velproportioneret ørn med lange, brede vinger og tydeligt frie fingre. Halen er lang, ca. som vingebredden, og længere end hovedet, som er kraftigt og tydeligt fremstrakt den ligner meget en stor våge, især i kredsflugt. Silhuetten viser en typisk S-formet vingebagkant: vingen smalner mod kroppen og inderst i hånden. Det er en elegant fugl i flugten; den har en så ubesværet og let flugt med dybe, kraftfulde vingeslag og fuld beherskelse selv i kraftig blæst. Hvilket nok er årsag til, at fuglens størrelse tit undervurderes. Et meget vigtigt kendetegn er, at den kredser med vingerne tydeligt løftet over vandret, i V-form. Vingestillingerne varierer dog noget, og indimellem kredser den på næsten plane vinger meget lig Kejserørn (se nedenfor under Forveksling).

Adulte fugle er ensfarvet mørkebrune med lidt lysere, grålige svingfjer, med gullige aflange felter bagest på forvingens overside, med utydeligt to-farvet hale. Ved alle aldre ses gullig isse og nakke, den såkaldte krone, der især er tydelig på siddende fugle.

Ungfugle virker på afstand næsten sort-hvide i dragten, men de er mørkt chokoladebrune og har en karakteristisk hvid hale med et bredt, sort endebånd samt et lysende hvidt felt på hånden - disse hvide partier mindskes ved hvert dragtskifte for at forsvinde ved kønsmodenheden, som nås omkring femårs alderen.

Har i 2. vinterdragt stadig den juvenile vinge og hale, men har falmede, beige armdækfjer.

I 3. vinterdragt er det hvide felt på vingen mindre, og armdækfjerene er p.g.a. fældning igen mørkere.

Først efter 5. eller 6. kalenderår ligner halen den adultes.

Stemme: Et tyndt, skingert vei-ah og et kort kiek; høres sjældent. Ungerne tigger med to-tonede pi-tjulp.

Kongeørn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Steen Højmark-Jensen

Forveksling

: Adulte fugle kan i princippet forveksles med alle store, mørke rovfugle, men Kejserørn udgør pga. ligheden i dragten den største mulighed for forveksling. Det skyldes især at begge arter har lys isse, nakke og halssider. Farven er lys gyldenbrun hos Kongeørn, mens den er cremefarvet og med større kontrast til den øvrige dragt hos Kejserørn. Både Kejserørn (og Spansk Kejserørn) har som unik detalje afstikkende lyse/hvide fjer på skuldrene. Der er også forskelle i de 3 arters proportioner. Kejserørne har mere rektangulære og lidt smallere vinger, der mangler Kongeørnens S-svaj på bagkanten. Desuden har de en kortere, mindre fyldig hale - og kredser desuden typisk på plane vinger (men ses også i en mere kongeørne-agtig flugt med let løftede vinger).

Fjeldvåge. Ungfugle kan ligne Fjeldvåge, men er mørkere brune, er større og har rent hvide felter på vingerne. (Kongeørn kan meget sjældent muse, som en enorm Fjeldvåge i slowmotion).

Kendes fra den kraftigere, mere bredvingede Havørn på proportioner, vingestilling (Kongeørn kredser på hævede vinger, Havørn på plane) og farvekombination. Den siddende Kongeørn er mere langstrakt (sidder vandret, og halen går ud bag vingerne), mens den siddende Havørn mere ligner en sæk.

Udbredelse

: Man ved ikke med sikkerhed, hvorvidt Kongeørnen har ynglet i Danmark før i tiden. Men siden 1993 har der været observeret unge Kongeørne ved Tofte Skov i Lille Vildmose. I 1999 lykkedes det sensationelt parret at få 2 unger på vingerne. Det var således første gang i Danmarkshistorien, at Kongeørnen med sikkerhed har ynglet hos os.

Status i Danmark 2007: For første gang siden Kongeørnen i 1999 indvandrede som dansk ynglefugl er der kommet unger på vingerne fra 2 reder. I år har 3 territorier, alle i den nordlige og østlige del af Jylland, været beboet. Det rutinerede par i Høstemark Skov har siden 2003 fostret hele 5 unger, en hvert år. I år har parret i Sydøstvendsyssel så for første gang haft ynglesucces. I foråret var der 2 unger i reden, men kun 1 af ungerne kom på vingerne. Det 3. par Kongeørne har etableret et fast territorium ved Mariager Fjord, og det ventes snart at få held med yngelen. Derimod har parret i Tofte Skov, som var det første par herhjemme, nu opgivet området som yngleplads (citeret efter DOF-tidsskriftet fugleognatur, nov. 07).

Både Sverige (600 par), Norge (862-1.042 par) og Finland (350-400 par, tallene fra 2006) huser store ynglebestande. Efter at nedskydningen af rovfugle er aftaget markant, har arten vovet at slå sig ned tættere på mennesker og er genindvandret til f.eks. Gotland og Skåne og yngler altså også i Danmark. Herudover yngler den i de fleste andre europæiske lande bortset fra tætbefolkede lavlande samt i Nordafrika, store dele af Asien og Nordamerika.

Kongeørn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gamle fugle betragtes som standfugle, men i hårde vintre kan de godt bevæge sig nogle hundrede km sydpå. Fuglen er i Danmark en sjælden træk- og vintergæst. Flertallet udgøres klart af unge fugle, spredt over hele landet, dog mest i de østlige egne samt på forårstræk ved Skagen.

Tidsmæssig fordeling

af Kongeørn baseret på Naturbasens observationer:
Kongeørn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kongeørn - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler 1. gang i en alder af ca. 5-6 år. Pardannelsen er livslang. Parringsflugt ses oftest i den egentlige yngletid, mest febr.-maj i 2 typer: styrtdyk mod lavere flyvende mage, som vender sig om på ryggen og afværger med kløerne og guirlandeflugt med korte dyk og efterfølgende opstigen. Nogle par anvender samme rede år efter år. Reden kan efterhånden blive et par kubikmeter stor. Materialerne er tykke grene, kviste, stammer, tørv og grønne grene langs rederanden.

Æglægning i marts til først i april. Ét kuld. Normalt 2 æg (undertiden 1, sjældent 3). Æggene lægges med 3-4 dages mellemrum. Hunnen ruger, indimellem også hannen, 43-45 dage. Ungerne er delvis redefaste og dunklædte. De plejes af hunnen i en måned, indtil fjerene bryder frem. Hunnen fodrer ungerne med bytte som afleveres af hannen. Efter 40 dage æder ungerne selv. Begge forældre er da ude på jagt. Ungerne begynder at øve vingerne fra 50 dages alder. De flyver efter 63-70 dage, men flugten er usikker i de første 3 uger. Ungerne er således typisk flyvefærdige i 2. halvdel af juli.

Styrtdykker fra stor højde og overrasker byttet i lav flugt ligesom Blå Kærhøg, og jager harer, kaniner, egern, unge ræve, smågnavere og fugle, men æder også ådsler. Er i det hele taget alsidig afhængig af lokale forhold. Fødeundersøgelser i Fennoskandia viser, at byttet her domineres af fugle fortrinsvis hønsefugle (skovhøns og ryper) samt af harer. Enkelte individer kan også tage svage, nyfødte renkalve og det er selvsagt kontroversielt. På Gotland er pindsvin et vigtigt bytte. Æder også gerne faldvildt og andre ådsler og er derfor ofte gæst ved rovfuglefoderpladser. Kan maksimalt løfte mellem 4 og godt 5 kilo. Jagtligt samarbejde mellem to individer er iagttaget en hel del gange.

På ynglelokaliteten i Lille Vildmose, NJ, har man konstateret, at kongeørneparret bl.a. lever af unge skarver, der fanges i den store skarvkoloni i Tofte Sø, NJ.

Grundet sit fødevalg har ørnen indtil for nylig været så upopulær, at mere end hvert 10. kongeørnekuld i Sverige hvert år blev ødelagt af mennesker.

Levested

: Kongeørnen yngler det nord- og østjyske kystlands skove hvor den bygger sin rede højt oppe i et stort, gammelt træ tæt ind til stammen.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Fragmentering, afvanding og opdyrkning af større sammenhængende naturområder med skove, moser og enge.

Bevaringstiltag

: Kongeørnen kan begunstiges ved at reden ikke forstyrres i en radius af 500 meter. Endvidere er det vigtigt at bevare og genoprette sammenhængende naturområder og her sørge for en naturlig hydrologi og naturlig græsning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Europas fugles reder, æg og unger v/C.Harrison, Gads Forlag 1977.

Rovfugle i felten v/Klaus Malling Olsen, Politiken 2007

De senest indberettede arter i Naturbasen: