Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen
  • Fotograf: Karsten Thomsen
    Foto: Karsten Thomsen
  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm

Svær at bestemme!

Kan kendes på ret langt 3. antenneled, der ikke er formørket på ydersiden omkring basis af arista.

Kendetegn

: Længde: 8-9 mm. En mellemstor, glinsende rødgul, svagt håret flue med kun få børster på kroppen.

Hovedet rødgult med rødere pande. Øjnene er lodret ovale. Der er kun tre par børster langs hovedets bagrand, idet postvertikalbørsterne, som ofte ses hos rodfluer, mangler. Brystet er rødgult, korthåret, med 1 par dorsocentralbørster, der sidder langt bagtil, tre par børster langs siderne, samt et par scutellarbørster. Vingerne er klare, svagt gultonede. Benene er helt gule. Bagkroppen er rødgul.

Det latinske slægtsnavn kommer fra oldgræsk psilos: nøgen, skaldet og hentyder til det udmærkede familiekendetegn, at rodfluer kun har få og små børster på kroppen.

Psila merdaria
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Lausen

Variation

: Bagkroppen kan være noget mørkfarvet, og i så fald ses også mørkere linjer på brystet.

Forveksling

: Der er kun få danske rodfluer, der er over 7 mm lange. De findes dels i slægten Loxocera, der kendes på, at antennerne, især 3. antenneled, er meget lange, dels i slægten Psila i snævrere forstand, der kun omfatter to danske arter, der er 8-9 mm lange fluer med gulbrun, svagt håret bagkrop. Psila merdaria kan kun forveksles med Psila fimetaria, fra hvilken den blev udskilt som en selvstændig art i 1944. Forskellene ligger i detaljer i antennernes morfologi: 3. antenneled lidt større end hos Psila fimetaria og ikke mørktfarvet omkring basis af antennebørsten. Hårene på undersiden af 2. antenneled er tydeligt kortere end den halve længde af 3. antenneled. Hårene på oversiden af antennebørsten omtrent af længde som antennebørstens tykkelse ved basis.

Udbredelse

: Arten er almindelig og udbredt i det meste af landet.
Psila merdaria - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne flue ses fra slutningen af maj til begyndelsen af august, i England angives fra maj til september.

Tidsmæssig fordeling

af Psila merdaria baseret på Naturbasens observationer:
Psila merdaria - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Psila merdaria - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever formodentlig i Star (Carex) som angivet fra Psila fimetaria. Det latinske artsnavn kommer fra latin merda: møg, ekskrementer og er dannet i analogi med artsnavnet for Psila fimetaria. Denne levevis har dog ikke kunnet bekræftes af senere forskere.

Levested

: Den voksne flue træffes på blade af urter og buske i skove og på marker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Colyer, C.N. & C.O. Hammond, 1951: Flies of the British Isles. - London, 383 s.

Hennig, W., 1941: 41. Psilidae. - I: Lindner, E. (red.): Die Fliegen der Palaearktischen Region, Lieferung 140, 38 s. 3 tavler.

Lyneborg, L., 1964: Danske acalyptrate fluer. 2. Psilidae, Platystomidae og Otitidae (Diptera). - Ent. Meddr 32: 367-388.

Wahlgren, E., 1919: Svensk insektfauna. 11. Tvåvingar. Diptera. Andra underordningen Cyclorrhapha. Andra gruppen Schizophora. Fam. 13-20.

De senest indberettede arter i Naturbasen: