Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Christian Rørdam
    Foto: Christian Rørdam
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Jan Jensen
    Foto: Jan Jensen

Kendetegn

: Langstrakt og lettere fladtrykt krebsdyr, op til 2 cm i længden, med 7 par ben og to par antenner. Det ene par er meget små og tynde, det andet par er lange og kraftige. Kroppen afsluttes med en stor haleplade. Halepladen har næsten parallelle sider. Spidsen er afrundet med en lille tand midt på. Ensfarvet, men kan variere fra helt grøn til brun.
Grøn Tanglus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Farven er meget variabel og afhænger til dels af, hvilke omgivelser dyret lever i.

Forveksling

: Kan forveksles med den nært beslægtede Almindelig tanglus. Grøn tanglus er dog slankere og har aldrig en tydelig rygstribe, som mange former af Almindelig tanglus har. Ellers er den vigtigste forskel halepladens udformning. Hos Almindelig tanglus har den tre tænder, hos Grøn tanglus kun en.

Udbredelse

: Vidt udbredt i Danmark fra Jyllands vestkyst og hele vejen ind gennem de indre farvande forbi Bornholm.
Grøn Tanglus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan ses det meste af året, men fortrinsvis om sommeren, hvor den kan være talrig nogle steder.

Tidsmæssig fordeling

af Grøn Tanglus baseret på Naturbasens observationer:
Grøn Tanglus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grøn Tanglus - månedlig fordeling

Biologi

: Kravler omkring i ålegræs, tangplanter og lignende, hvor den fortrinsvis lever af planteføde. Kan også svømme, men gør det især om natten.

Levested

: Findes især i lavvandede områder, men også på lidt dybere vand. Foretrækker relativt roligt og gerne brakt vand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Marine species identification portal:

species-identifcation.org

Køie, Kristiansen og Weitemeyer: Havets dyr og planter, Gad 2000

De senest indberettede arter i Naturbasen: