Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Elisabeth Siegel
    Foto: Elisabeth Siegel

Atlas

: Scymnus haemorrhoidalis overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 1,5-2,3 mm. Hovedet er helt rødgult. Pronotum er hos hannen rødgult med en stor sort rodplet, der ofte næsten strækker sig til forranden. Hos hunnen er pronotum overvejende sort med kun smalt rødgul forrand og siderande. Dækvingerne er sorte med rødlig spids. Kroppens underside er overvejende sort, forbrystet og bugens spids er rødgule. Benene og følehornene er rødgule.

Kroppen er oval, på oversiden med lys og hvirvlet behåring. Pronotum er fint punkteret. Dækvingerne er ret kraftigt punkterede med iblandede finere punkter.

Scymnus haemorrhoidalis
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Søgaard Hansen

Forveksling

: Med dækvingernes tydeligt rødlige spids kan den kun forveksles med Scymnus ferrugatus, som for nyligt er fundet i DK for første gang. S. ferrugatus har helt rødgul bug med højst lidt mørkere rod og ensartet punktur på dækvingerne. Derudover er den større (2,5-3 mm) og pronotum er hos begge køn overvejende rødgult med normalt mindre sort rodplet end hos haemorrhoidalis. Endelig er dækvingernes rødlige spidsplet skarpere afgrænset, lidt smallere og mere halvmåneformet hos ferrugatus.

Se fotos af S. ferrugatus i galleriet: www.fugleognatur.dk/gallery...

Udbredelse

: Den er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.
Scymnus haemorrhoidalis - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan findes året rundt, men ses oftest i sommerhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Scymnus haemorrhoidalis baseret på Naturbasens observationer:
Scymnus haemorrhoidalis - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Scymnus haemorrhoidalis - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever primært på løvtræer, hvor den ernærer sig af bladlus.

Levested

: Findes oftest på fugtig bund, f.eks. i moser, men den kan også findes i tørre naturtyper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

coleonet.de/coleo/texte/pullus

Beskrivelsen til dette billede: www.fugleognatur.dk/gallery...

De senest indberettede arter i Naturbasen: