Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Andreas Boe
    Foto: Andreas Boe
  • Fotograf: Kim Petersen
    Foto: Kim Petersen
  • Fotograf: Kim Petersen
    Foto: Kim Petersen

Atlas

: Korthalset Oliebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Korthalset Oliebille er med sine 8-20 mm mindre end vores andre Meloe-arter. Kropsformen er også betydeligt mere plumb. Grundfarven er sort, ofte med et blåligt metalskær. Pronotum er meget bredere end langt, og er karakteristisk nyreformet. Antennerne er relativt korte og trådformede, med korte antenneled. De er ens hos begge køn, og hannerne mangler altså de klassiske knæbøjede antenner man ser hos hanner af Blå og Sort Oliebille.
Korthalset Oliebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Petersen

Forveksling

: I Danmark er der truffet yderligere 3 arter i slægten.

Blå Oliebille (M. violaceus) og Sort Oliebille (M. proscarabeus) har længere pronotum og længere antenneled.

Grøn Oliebille (M. variegatus) har et relativt kort pronotum og korte antenneled, men denne karakteristiske art har et grønt eller kobberglinsende metalskær, har grovere struktur på hoved, pronotum og dækvinger, og er større.

En bestemmelsesnøgle til de danske oliebiller findes her: www.naturbasen.dk...traad...

Udbredelse

: Tidligere fandtes arten på mange danske lokaliteter. Den blev regnet som værende sparsom, men ikke en stor sjældenhed. Igennem 1900-tallet har arten dog været i kraftig tilbagegang og er efterhånden blevet ekstremt sjælden. Ofte er der flere år imellem observationer, og selv på lokaliteter med nye fund er arten nærmest umulig at påvise. Korthalset Oliebille må betragtes som værende i stor fare for at forsvinde fra Danmark. Efter 1960 kendes den fra følgende lokaliteter:

Rinkenæs (1 individ 1963), Møgelskår på Samsø (1 individ i 1982), Ristinge Klint (senest 1987), Fur (et individ 1990), Røsnæs (senest 1990), Fyns Hoved (to individer 2013), samt Sønderby Klint ved Assens (2008, 2009, 2018, og senest et individ i 2023). 2019 blev et stort år for Korthalset Oliebille, idet den blev fundet i adskillige individer på to nye lokaliteter i Nordjylland: Præstegårdsbakkerne mellem Hjørring og Hirtshals, samt Gundersted Hede i Himmerland. Sidenhen er der dukket to observationer op (2016 og 2019) fra en tredje ny nordjysk lokalitet, nemlig Favrholt Hede vest for Frederikshavn. Arten er efter 2019 desværre ikke genfundet på nogen af de nye nordjyske lokaliteter, trods flere eftersøgninger. Kun på Sønderby Klint har arten ladet sig genfinde de sidste par år.

Arten har altså kun fire kendte lokaliteter hvor der kan forventes at findes nulevende bestande, nemlig tre i Nordjylland, og i hvert fald en på Fyn (Sønderby Klint). På Fyns Hoved er den eftersøgt intensivt siden 2013, men er desværre ikke genfundet og må muligvis betragtes som forsvundet fra lokaliteten. En målrettet eftersøgning af arten på nordjyske heder og overdrev er tiltrængt.

Af ældre lokaliteter kan nævnes Halk, Esbjerg, Ry, Mols Bjerge, Viborg, Aalborg, Høvblege (hvor den er fundet i antal i 50'erne), Vordingborg, Donse, Rørvig.

I Sverige er arten ligeledes uddød i næsten hele sit udbredelsesområde. I dag findes den i et mindre område på det centrale Öland, hvor den har været kendt længe. Derudover findes en isoleret forekomst i det sydlige Uppland (opdaget i 2010), og på Gotland er arten fundet i et enkelt eksemplar i 2018, kravlende i en redeforsamling af Anthophora retusa. Uddød i Norge. I Schleswig-Holstein findes den nu kun på øen Sild/Sylt. I Storbritannien var arten regnet for uddød, men er for nylig blevet genfundet på et par lokaliteter i det sydlige England, et enkelt sted i Wales, samt på øen Coll i Hebriderne i Skotland. Korthalset Oliebille findes i det meste af Europa og videre ind i Centralasien.

Korthalset Oliebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago er fremme i forårsmånederne til ind i forsommeren, fra april til juli. Aktivitetsperioden synes at toppe i maj-juni, senere end Blå og især Sort Oliebille.

Tidsmæssig fordeling

af Korthalset Oliebille baseret på Naturbasens observationer:
Korthalset Oliebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Korthalset Oliebille - månedlig fordeling

Biologi

: Korthalset Oliebille lever som de andre arter i slægten Meloe som snylter på enlige bier.

Æggene lægges i jorden, og når de klækkes søger de luselignende larver (triungulinlarver) op i en blomst. Her venter de på, at en solitær bi besøger blomsten. De griber fat i alle insekter der sætter sig på blomsten, hvorved kun få larver ender på den rigtige vært. Larven af Korthalset Oliebille afviger fra larverne af Sort og Blå Oliebille ved ikke at holde fast i bien med benene. I stedet bider larven af Korthalset Oliebille sig fast i pelsen med sine munddele under transporten. Et heldigt fåtal af larverne bliver transporteret til biens bo, hvor de lever af biens yngel samt det pollen og nektar bien har samlet sammen til sit afkom. I boet skifter triungulinlarven form, og kommer til at minde mere om en torbistlarve. Larven forpupper sig, og kommer frem som voksen bille det følgende forår.

Det vides ikke, hvilke bier der benyttes som vært i Danmark. Trachusa byssina er en kendt vært for Korthalset Oliebille, men denne art er kun truffet få gange i Danmark. I Skotland har man fundet larver af arten hos Colletes floralis, og i England og Sverige mistænkes henholdsvis C. similis og daviesanus som værende værter. På Gotland er et individ af arten fundet krybende blandt redehuller af Anthophora retusa.

Levested

: Arten er knyttet til det åbne land, hvor den findes på varme og tørre lokaliteter med lav og sparsom bevoksning, såsom overdrev, heder, og kystklinter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugleognatur: Nøgle til danske oliebiller af Mogens Holmen

Silvey, J. 2017. The solitary bee Colletes floralis Eversmann as a host of Meloe brevicollis Panzer (Meloidae) in Scotland. The Coleopterist 26(3): 143-146.

Sörensson, M. & Mårtensson, B. 2007. Åtgärdsprogram för bevarande av korthalsad majbagge (Meloe brevicollis). Naturvårdsverket, Rapport 5651.

Håkan Ljungberg og Niklas Johansson, 2018: Korthalsad majbagge ny kunskap om värdbiarter.

Rødlisten roedliste.au.dk/data...

De senest indberettede arter i Naturbasen: