Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Andreas Boe
    Foto: Andreas Boe
  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf: Daniel S. Kudsk
    Foto: Daniel S. Kudsk

Atlas

: Cantharis flavilabris overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 5-7 mm. Hovedet er fortil rødgult, bagtil sort. Pronotum er rødgult, delvist sort eller helt sort. Scutellum er, lige så vel som dækvingerne, altid helt sort. Benene er normalt helt rødgule hos dyr med rødgult pronotum, hos eksemplarer med helt eller delvist sort scutellum er lårene, og ofte også skinnebenene, mere eller mindre mørke. Følehornene er sorte med rødgul rod. Kroppens underside er overvejende sort, bugens sider er rødgule.

Kroppen er hos hannen slank, hos hunnen bred. Pronotums forhjørner er fuldstændigt afrundede, baghjørnerne er normalt tydeligt afsatte og lidt stumpvinklede. Dækvingerne er ved skuldrene en anelse bredere end pronotum.

Cantharis flavilabris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Olsen

Variation

: Som beskrevet ovenfor varierer arten kraftigt i farvetegning.

Forveksling

: Eksemplarer med lyst pronotum ligner Cantharis nigra meget, og de to arter forveksles derfor ofte. Cantharis nigra kan dog let adskilles ved, at scutellum er rødgult, dog ofte med mørkere spids. Desuden er kroppens underside overvejende rødgul. Begge køn er smallere end hunnen af flavilabris.

Cantharis lateralis kunne også være en forvekslingsmulighed, men den adskilles let ved at have et sort eller brunligt bånd på bagskinnebenene og ved at dækvingerne er matgrå som følge af tæt behåring.

Cantharis pellucida adskilles let ved at have delvist sorte ben. Desuden er den meget større og måler 11-14 mm

Mørke eksemplarer ligner Cantharis paludosa, men den har næsten eller fuldstændigt sorte ben og følehorn. Desuden er pronotums baghjørner afrundede.

Udbredelse

: Arten er almindelig og fundet i alle landsdele undtagen Bornholm.
Cantharis flavilabris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra midten af maj til slutningen af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Cantharis flavilabris baseret på Naturbasens observationer:
Cantharis flavilabris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Cantharis flavilabris - månedlig fordeling

Biologi

: De voksne biller flyver tungt og er ganske lette at fange. Larverne såvel som de voksne lever som rovdyr.

Levested

: Kan findes i de fleste naturtyper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

Biologi-afsnittet er kopieret fra felthåndbogen:

www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Beetlebase.com:

beetlebase.com/catalogus_art...

De senest indberettede arter i Naturbasen: