Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen
  • Fotograf: Jan Grathwohl
    Foto: Jan Grathwohl
  • Fotograf: Jan Grathwohl
    Foto: Jan Grathwohl

Kendetegn

: Kroppen er langstrakt, næsten åleformet med et meget fladtrykt hoved og en sammentrykt bagkrop

Hagen er forsynet med en veludviklet skægtråd. Knuden har 2 rygfinner, den forreste kort, den bagerste er mindst 6 gange længere og begynder foran gattet, og når tilbage til haleroden Gatfinnen er næsten af længde med 2. rygfinne. Farven er variabel, men ofte en sort mamorering på en brun eller gullig baggrund og lys bug

Normalt op til 2- 3 kg, men det største eksemplar der kendes fra Danmark vejede 11 kg og blev fanget i Tjele Langsø i 1919 eller 1920

Knude
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mogens Holmen

Forveksling

: Knuden er den eneste danske ferskvandsfisk med en veludviklet skægtråd. I brakvand kan den forveksles med havkvabber eller ålekvabber, men læg mærke til at kun knuden har 1 skægtråd ( ligesom torsken ).

Udbredelse

: Knudens udbredelse er begrænset til Europa, Asien og Alaska. Den findes fra Sydfrankrig til nord- Norge og østpå via nord- Italien gennem Sibirien til Mackenzie- floden i Alaska. Knudens hovedudbredelse herhjemme er i Jylland hvor nordgrænsen for dens udbredelse er Skals- Å-systemet. Størst udbredelse idag er Gudenå- systemet, Skjern Å og Ribe Å-systemet. På Sjælland findes den kun i Suså-systemet og Mølleå- systemet.
Knude - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Da den er en nataktiv bundfisk ses den forholdsvis sjældent. Den lever i både vandløb og søer. I vandløbene kan små eksemplarer forholdsvis let fanges med ketcher uden brug af el- fiskeri.

Tidsmæssig fordeling

af Knude baseret på Naturbasens observationer:
Knude - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Knude - månedlig fordeling

Biologi

: Aktivitet og fødeindtagelse er meget begrænset ved temperaturer > 20 grader. Canadiske studier har påvist at den maksimalt kan overleve en vandtemperatur på 23,3 grader. For at undgå for høje temperaturer i søer opholder især større individer sig om sommeren på dybt vand. Unge fisk på op til 20 cm lever mest af smådyr som insektlarver, orme, vandbænkebidere, ferskvandstanglopper, snegle og muslinger. Ved en længde på 30- 50 cm går knuden over til at æde fisk, primært hork, smelt, aborre og skalle. Fiskere siger at den er en større rovfisk, end f.eks. gedde og sandart. Det skyldes at knuden bliver ved med at fange andre fisk, også efter at den selv er fanget i f.eks. en ruse eller i bådens dam.

Voldgaard ( 1990 ) undersøgte knudens fødevalg i Voel Bæk, der munder ud i Gudenåen. Hos 2+ og ældre individer udgjorde bækørreder 26,7 % af føden.

Gydningen finder sted i december – marts over hård bund, og når vandet er 0 – 6 grader. Foregår primært om natten i både søer og strømvand. De vandklare æg måler 1 – 1,8 mm og indeholder en oliedråbe der gør, at de kun langsomt synker tilbunds. Ved en vandtemperatur på 2 grader klækkes æggene efter omkring 40 dage. Larverne måler ca 3 mm og lever pelagisk i ca. 3 uger. Når indholdet af blommesækken er opbrugt går de over til at æde plankton. Ved en længde på 6- 7 mm søger de ind til bredzonen. Ved en længde på omkring 30 mm bliver de bundnære og nataktive.

Trusler

: Det tyder på at knuden er gået tilbage igennem de sidste 100 år. I nyere tid er den uddød i England. Knuden er meget følsom over for vand med en lav pH-værdi ( forsuring ). Som tidligere nævnt tåler den dårligt høje vandtemperaturer. Invasive arter som signalkrebs kan også påvirke bestanden negativt, sansynligvis fordi signalkrebsene spiser æggene, og måske også udkonkurerer andre fødeemner.

Navnet knude stammer fra Skanderborgegnen og er sansynligvis opkaldt efter den tid på vinteren ( fra ni dage efter helligtrekonger og til ni dage efter Kyndelmisse ) som har samme navn ( Feddersen 1880 ). Knuden kaldes også for ferskvandskvabbe ( da den tilhører torskekvabbefamilien Lotidae ).

Den blev tidligere fisket ihærdigt fra isen på f.eks. Mossø. Det foregik traditionelt om natten fra helligtrekonger ( 7 januar ) og ca 3 uger frem. Det var et regulært ryk- fiskeri, med knudejern med 4 - 6 kroge i en stjerneform, vægt ca. 275 g. I Skanderborg Sø ligger Knudebanker lige NV for Jordbjergård Plantage, og inde ved bredden lå et hvidt fiskerhus der er revet ned nu.

Den er en glimrende ( fremragende ) spisefisk. Skær den i bøf på 2½- 3 cm´s tykkelse og steg den ved højere temperatur og i længere tid end andre fisk. ( anbefalet af Jørn Tøf, daværende erhvervsfisker på Mossø ). Ligeså slasket den virker når den er slagtet, ligeså fast i kødet er den, når den bliver stegt på denne måde. Dens tænder er i øvrigt så små ( raspemund ), at den bedste måde at håndtere en fanget knude på, er ved at tage fat med tommelfingeren inde i munden, og med de øvrige fingre under knudens underkæbe

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Atlas over danske ferskvandsfisk. Redaktion: Henrik Carl og Peter Rask Møller. 2012

Mossø - dens Flora og Fauna og Fiskeriet i gamle dage. Af J. K. Andersen. Østjysk Hjemstavn 1947, s. 126 - 31

Fra Dørup ved Mossø af Sigurd Elkjær. Århus Stifts Årbog 1933 s. 23 - 46

De senest indberettede arter i Naturbasen: