Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen
  • Fotograf: Mathias Holm
    Foto: Mathias Holm
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Øverst pronotums forhjørner, som hos Nakkehornet møggraver( O. nuchicornis) (venstre) er afrundede, mens de hos Stumphornet møggraver og Lille møggraver (O. similis) er udadvendte. Penis ses nederst - den er artskarakteristisk jvf. Danmarks Fauna 64, Biller XX (tillægsbindet)

Atlas

: Stumphornet Møggraver overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 7-9 mm. En meget kraftigt bygget bille med spatelformet hoved, sort (men metallisk glinsende) og stærkt punkteret pronotum og brune dækvinger med sorte plamager. Hunnens hoved har to brede og ganske kraftige tværlister, mens hannens bageste tværliste er trukket bagud til et horn. Pronotums forhjørner er udadrettede.
Stumphornet Møggraver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tania Jensen

Variation

: Hannens horn varierer i størrelse og udformning.

Forveksling

: Der er to farlige forvekslingsmuligheder. Nakkehornet møggraver (Onthophagus nuchicornis) er dog let i luppen, idet pronotums forhjørner er helt afrundede. Lille møggraver (Onthophagus similis) er noget rigtig juks - tværlisterne på hovedet er smallere (halvdelen af hovedbredden i forhold til Stumphornet møggravers to tredjedele - men svært at se i luppen, synes jeg).

Udbredelse

: Arten har været i nogen tilbagegang og ses nu ganske lokalt på gode overdrev. På Bornholm, det østlige Sjælland samt i Syd- og Nordvestjylland anses den for sjælden eller forsvundet. Arten er i kraftig tilbagegang i resten af Skandinavien.
Stumphornet Møggraver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Stumphornet møggraver ses fra marts til oktober, flest i sommermånederne.

Tidsmæssig fordeling

af Stumphornet Møggraver baseret på Naturbasens observationer:
Stumphornet Møggraver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stumphornet Møggraver - månedlig fordeling

Biologi

: Møggraveres ynglebiologi er ganske avanceret. Billerne er nogle af de første, som koloniserer nylagt gødning, og da de er særdeles lyssky, graver de sig straks dybt ned i gødningskagen. Hvis kagen findes velegnet til yngel, graver hunnen sig ned i jorden herunder. Hunnerne udgraver nu 20-30 cm dybe, forgrenede gangsystemer under gødningen. Hannen holder sig oppe i nærheden af gødningskagen, hvor han hjælper med bortskaffelse af overskydende jord, ligesom han fra centrum af kagen pakker gødningskugler sammen, som han transporterer ned til hunnen. For enden af de enkelte gange anbringer hunnen en stor gødningsbolle, hvori hun lægger et æg. Møggravere yngler primært i sandet jord, og for at undgå, at gangene falder sammen, bliver de ofte tapetseret med gennemtygget gødning.

Larven er af den klassiske torbisttype medisterpølse-formet, hvidlig og med et brunligt hoved. De spiser gødningsbollen indefra, og når ressourcen er opbrugt, finder forpupningen sted.

Levested

: Arten findes primært i kogødning, helst af den økologiske slags.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V. & K. Henriksen, 1925. Biller VI. Torbister. Danmarks Fauna 29.

Hansen, V: Biller XX - Tillægsbind. Danmarks Fauna 64.

De senest indberettede arter i Naturbasen: