Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ivar Albertsen
    Foto: Ivar Albertsen
  • Fotograf: Alexander Mølbach
    Foto: Alexander Mølbach
  • Fotograf: Anne Jensen
    Foto: Anne Jensen

Kendetegn

: Stankelbenskrabben (Macropodia rostrata) er en lille edderkoppekrabbe. Kroppen er ikke mere end et par centimeter bred og den har meget lange og tynde ben i forhold til dens krop. M. rostrata har et pæreformet rygskjold, som forrest på kroppen munder ud i en opadpegende næselignede spids (rostrum). Skjoldet er rødbrunligt og kan på de største individer blive op til 29 mm langt og er som regel halvt så bredt. De har fem par ben og som andre krabber er det forreste benpar omdannet til klosakse. Disse er små og væsentlig kortere end de andre ben. De sidste fire benpar er gåben, som alle er væsentlig længere end krabbens rygskjold. Ud af disse fire er de forreste to benpar altid længere end de bagerste to benpar. Ved første øjekast ligner det måske at krabben har en ulden tekstur uden på dens skjold, men dette er i virkeligheden diverse alger og havsvampe, som krabben dekorerer sig selv med for at undgå prædation. Under algerne har krabben små pigge på rygskjoldet og ned ad benene.
Stankelbenskrabbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Alexander Mølbach

Variation

: Farverne på krabberne kan variere fra gullige til rødbrune. Når de findes i naturen, vil de forskellige individer dog ofte adskille sig betydeligt fra hinanden på grund af de forskellige alger og havsvampe som de dekorerer sig med.

Forveksling

: Det kan være meget svært at adskille de forskellige arter af slægten Macropodia i naturen, da andre arter i slægten også dekorerer sig med alger, havsvampe og lignede. Den mest almindelige forvekslingsmulighed er Macropodia deflexa. M. deflexa adskiller sig dog fra M. rostrata ved at være en smule mindre og hos M. deflexa peger næsen (rostrum) nedad i stedet for opad som hos M. rostrata.

Udbredelse

: M. rostrata er almindelig i hele landets marine farvande. Dens globale udbredelse strækker sig fra det Arktiske hav ud i Atlanterhavet og ind i Middelhavet og Det sorte hav.
Stankelbenskrabbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Krabben kan findes hele året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Stankelbenskrabbe baseret på Naturbasens observationer:
Stankelbenskrabbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stankelbenskrabbe - månedlig fordeling

Biologi

: M. rostrata er ligesom andre edderkoppekrabber nærmest altædende. Den spiser alger, små fisk, bløddyr og alt andet, den kan få fat i, levende som dødt. Det tager 11-30 dage for artens æg at klække, og individer bliver 3-5 år gamle. Når individer når deres kønsmodenhed, efter deres pubertetshudskifte er gennemsnitslængden af rygskjoldet 16.4 mm for hanner og 14.4 mm for hunner. Under kønsmodenhed kan individer parre sig når som helst, i modsætning til mange andre krabbearter, hvor hunnerne skal være bløde (lige efter de har gennemgået hudskifte) for at parringen kan gennemføres. Det viser sig at M. rostrata ikke kun dekorerer sig for at kamuflere sig imod prædatore, men at den også specifikt vælger alger, som ikke er attraktive for herbivore fisk. Dette er på grund af faren for at krabben vil blive spist af selvsamme herbivor, da disse fisk ikke kan se forskel på krabben og spiselige alger og derfor blot spiser dem begge. Udover alger dekorerer krabberne sig ofte også med havsvampe og dette viser sig vigtigt for havsvampenes udbredelse. Når krabben klipper stykker af havsvampen til at dekorer sig selv med, vil stykker flyde med strømmen og bære det stadig levende stykke af havsvampen til nye områder, hvor den nu kan vokse. Derudover bærer krabben også stykker af havsvampen med sig, som også senere kan falde af og vokse sig til en stor havsvamp. M. rostrata har evnen til at svømme ved at slå med alle sine ben i en bølgende bevægelse, et benpar efter det andet. De anvender somme tider dette til at bevæge sig rundt og kan svømme med op til 5 cm i sekundet. De anvender dette og deres små og ellers ineffektive klosakse til forsvar, hvis de bliver provokeret af andre krabber.

Levested

: Krabberne kan findes helt inde ved kysten, men lever også på dybere vand, som regel ned til 50m. De foretrækker områder med mudderet sand og kan oftest findes siddende på alger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bilgin, Çelik, E. Ş., & Ateş, A. S. (2007). The Brachyura (Decapoda) community of Zostera marina meadows in the coastal area of the southern Black Sea (Sinop Peninsula, Turkey). Crustaceana, 80(6), 717–730. doi.org...156854007781360621

Edwin Cruz-Rivera, (2001), Generality and specificity in the feeding and decoration preferences of three Mediterranean crabs, Journal of Experimental Marine Biology and Ecology, Volume 266, Issue 1, Pages 17-31, doi.org...S0022-0981(01)00334-3

Hartnoll R.G, (1960), Swimming in Spider Crabs of the Genus Macropodia, Nature (London), 185(4707), 181–181. doi.org/10.1038/185181a0

Hartnoll R.G, (1965), The Biology of Spider Crabs: a Comparison of British and Jamaican Species, Crustaceana, 9(1), 1–16. doi.org...156854065X00127

Noort, G.J. van & J.P.H.M. Adema, (1985), The genus Macropodia Leach, 1814 in the North Sea and adjacent waters, with the description of a new species. Zool. Med. Leiden 59(28), 31-xii-1985: 363-379, figs. 1-12, 1 table. ISSN 0024-0672.

Online kilde 1 www.seawater.no...rostrata# sidst besøgt 01/08-23

Online kilde 2 www.marlin.ac.uk...browse.php... sidst besøgt 01/08-23

De senest indberettede arter i Naturbasen: