Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Hørning
    Foto: Peter Hørning
  • Fotograf: Maria Halle
    Foto: Maria Halle
  • Fotograf: Sonnich Morgenstern
    Foto: Sonnich Morgenstern

Kendetegn

: Panserulken er en fisk med en særegen kropsform. Hovedet og den forreste del af kroppen er bred og flad, mens den bageste del fra første rygfinne af smalner og ender med at blive lang og tynd. Kroppen er dækket af et panser bestående af kølede benplader, som gør fisken stiv og desuden hård at røre ved. Der er kun et lille mellemrum mellem den første piggede rygfinne og den anden, som har bløde sråler. Munden er anbragt under hovedet og hovedets panser danner pigge og kamme. Der er mange små skægtråde under hovedet og to under snuden.
Panserulk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Koustrup

Forveksling

: I praksis kan denne art ikke forveksles med nogen. Vore to andre almindelige ulkearter, almindelig ulk og langtornet ulk, har en hel anden kropsform.

Udbredelse

: Fra og med De Britiske Øer til og med Hvidehavet. I Østersøen op til og med Gotland.
Panserulk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan observeres på alle tider af året. Den ses bedst under dykning og snorkling på vore kystnære stenrev og på ydersiden af havnemoler, hvis disse består af opstablede sten med mange hulrum og skjul.

Tidsmæssig fordeling

af Panserulk baseret på Naturbasens observationer:
Panserulk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Panserulk - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af de bundinvertebrater, som den kan gabe over, men især krebsdyr ifølge litteraturen. Fisken er en dårlig svømmer og kan sagtens fanges med hænderne, men da den er så vel bepansret har den næppe mange fjender. Den yngler på bunden på lavt vand i februar til april, hvor æggene afsættes i små klumper mellem stilkene på brunalger. Æggene er 10-11 måneder om at klække ifølge litteraturen og larvetiden tilbringes fritsvømmende som plankton. Ungerne opsøger bunden midt på sommeren som 2 cm lange fisk.

Levested

: Stenrev og havnemoler, hvis sidstnævnte består at opstablede sten med megen tang mange skjul. Arten er glad for at opholde sig på sandbunden mellem sten og tang. Kan sagtens træffes på den bare sandbund men som regel i nærheden af stenrev med en god tangvegetation. Ifølge egne observationer træffes den på det lave vand fra 2- 6 m dybde, men går på dybere vand om vinteren ifølge litteraturen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bent j. Muus m. fl. Havfisk og fiskeri, Gads forlag 1998.

Moen, F.E og E. Svenson, Dyreliv i havet, Kom Forlag, Kritiansund, 1999.

De senest indberettede arter i Naturbasen: