Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Tina  Sperling
    Foto: Tina Sperling
  • Fotograf: Tina  Sperling
    Foto: Tina Sperling

Atlas

: Ellesnudebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 6-8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Overvejende sort med hvide tegninger på pronotums sider, fortil og især bagtil på dækvingerne samt på lårene. Fødderne og følehornene er brunlige.

Følehornssvøben er 7-leddet. Snuden er krummet og ca. så lang som pronotum. Pronotum er bredere end langt og groft punkteret, på midten med en længdekøl. Dækvingerne er bredere end pronotum og har punktstriber. Kroppen er dækket af en række sorte børsteknipper, nogle er placeret fortil på pronotum hvoraf 3 danner en tværrække og nogle er placeret i rækker i hvert andet af dækvingernes stribemellemrum.

Ellesnudebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Forveksling

: Dækvingernes tegninger gør arten ret karakteristisk. Dog kan Padderokkesnudebille (Grypus equiseti) overfladisk ligne, men den adskilles let ved at mangle sorte børsteknipper. Desuden er blandt andet pronotumformen væsentligt anderledes.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele. På Bornholm er den dog ikke fundet efter 1960. En ret almindelig art.
Ellesnudebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Maj-september.

Tidsmæssig fordeling

af Ellesnudebille baseret på Naturbasens observationer:
Ellesnudebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ellesnudebille - månedlig fordeling

Biologi

: Lever på pil og rød-el, sjældnere poppel og birk. Larven lever under bark og i veddet på levende træer. Det voksne dyr ernærer sig af barken.

Levested

: Skove eller mindre grupper af træer med de nævnte værtstræer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

forestpests.org:

www.forestpests.org...weevilscl

De senest indberettede arter i Naturbasen: