Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Christian Adrados
    Foto: Lars Christian Adrados
  • Fotograf: Lars Christian Adrados
    Foto: Lars Christian Adrados
  • Fotograf: Jørgen Stefansen
    Foto: Jørgen Stefansen

Atlas

: Kær-Trehage overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglerne er indtil 40 cm høje og ca. 1 mm tykke, står enkeltvis og har løgformet basis. De bærer et klaselignende, ret tyndblomstret aks. Der sidder ofte et par blade på den nedre del af stænglen. Bladene er 0,5-2 mm brede og linjeformede.

Blomsterne er 2-3 mm lange og hvide til blegviolette. Der er ikke noget egentlig bloster; derimod er en ret uanseelig blosteragtig udvækst fra støvknapbåndet ved grunden af hver støvdrager, der fungerer som bloster.

Der er 6 støvblade.

Kær-Trehage
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Christian Adrados

Forveksling

: Planten er i reglen let at kende fra Strand-Trehage, som den kan vokse sammen med på strandenge.

Kær-Trehage er iøjnefaldende meget spinklere med meget tyndere stængel og tyndere blade. Kær-Trehage har meget mere aflange frugter, som deler sig i 3 spaltefrugter, hvor Strand-Trehage har kortere, ægformede frugter, der deler sig i 6 delfrugter.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig almindelig. Den er i tilbagegang, fordi dens foretrukne fugtige, lysåbne og kalkprægede voksesteder er i tilbagegang.
Kær-Trehage - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Planten blomstrer juni-juli og er lidet iøjnefaldende uden for blomstringstiden, bortset fra vinterstandere.

Tidsmæssig fordeling

af Kær-Trehage baseret på Naturbasens observationer:
Kær-Trehage - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kær-Trehage - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt, hvis blomster bestøves med vindens hjælp. Frugterne spredes med vind og vand. Der dannes overvintringsknopper ved grunden af skuddet.

Frugten er en smalt oval spaltefrugt med 3, 6-9 mm lange, kølleformede delfrugter.

Blomsterne er først hunlige, hvor støvfanget udvikles først, og så når støvfanget er visnet, og frugten er begyndt at vokse, udvikles de 3 ydre støvknapper. Når disse er visnet og faldet af, udvikles de 3 indre støvknapper. Herved undgås selvbestøvning.

Det latinske slægtsnavn ”Triglochin” kommer af græsk ”tri-” = ”tre” og ”glokhin” = ”fremstående spids” og hentyder til, at frugterne under udviklingen kan stå næsten vandret udspærrede som 3 spidser.

Det danske slægtsnavn har samme betydning. Det latinske artsnavn "palustre" betyder "voksende i sumpe".

Planten danner ofte ret iøjnefaldende vinterstandere.

Levested

: Fugtig, næringsrig og åben, ofte kalkpræget bund. Den er almindeligst i enge og moser i indlandet, men kan også findes på strandenge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter – Skytte-Christiansen.

De senest indberettede arter i Naturbasen: