Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen

Atlas

: Håret Hasselbrombær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Arten har kraftigt hårede støvknapper, grønne grifler og hvide kronblade.

Bladskuddene har ret få hår og ret mange stilkkirtler. Tornene er slanke og rette og ret talrige og der er en hel del stilkkirtler imellem dem, men ikke særlig mange hår. Stilkkirtler er små børster eller hår med en lille kugleformet kirtelknop for enden.

Bladene på 1. årsskuddet er 4-5-delte med mørkegrøn, ret tæthåret overside, hvor hårene især sidder langs hovedstrengene. Undersiden er grågrøn og blødhåret.

Blomsterstilkene har ret mange stilkkirtler og et vekslende antal skrå torne.

Den har Hasselbrombærs karakteristika i forhold til Brombær: overlappende småblade i det sammensatte blad, overlappende kronblade og smalt lancetformede, ikke trådformede, akselblade.

Håret Hasselbrombær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Variation

: I skygge bliver bladene ofte tydeligt større.

Forveksling

: Man bør have en Brombærflora, f.eks. Nordiske Brombær, når man bestemmer brombærarter.

Når man har erkendt en plante som hørende til Hasselbrombær (Sektion Corylifolii) på de overlappende småblade, overlappende kronblade og smalt lancetformede, ikke udpræget trådformede akselblade, så er forvekslingsmulighederne ikke specielt vanskelige:

En række andre hasselbrombær har også hårede støvknapper (dog ofte knap så udpræget), men røde grifler og rosa kronblade: R. nemorosus, placidus, og ferocior. R. tiliaster har også stærkt hårede støvknapper og grønne grifler, men næsten cirkelrundt endeblad med hjerteformet grund og ret kort tilspidsning.

Udbredelse

: Håret Hasselbrombær har traditionelt udbredelsesområder i nordlige Nordsjælland og Sønderjylland, hvor den er almindeligt forekommende. Meget tyder på, at den er under ret kraftig ekspansion. Den findes således mange steder i den ret nyplantede Vestskoven og tilgrænsende områder vest for København, hvor den ikke er udplantet. I øvrigt har den ret spredte forekomster på Øerne og i Jylland.
Håret Hasselbrombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstre ultimo juni-ultimo august.

Tidsmæssig fordeling

af Håret Hasselbrombær baseret på Naturbasens observationer:
Håret Hasselbrombær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Håret Hasselbrombær - månedlig fordeling

Biologi

: Gruppen Hasselbrombær er stabiliserede artshybrider mellem småarter af Brombær og Korbær - og i enkelte tilfælde Hindbær. Selvom Brombær optræder apomiktisk indbyrdes, forholder de sig ikke nødvendigvis apomiktisk til andre arter i Rubus-slægten. Det er så en brombær, der optræder som pollinator (bestøver). De opståede artshybrider har så arvet den apomiktiske egenskab fra Brombær-forælderen og er blevet nye småarter, der sætter spiringsdygtige frø uden traditionel befrugtning, reduktionsdeling m.v. - d.v.s. afkommet er genetisk identisk med moderplanten, med mindre der sker mutationer. Vi har ca. 70 småarter af Brombær og ca. 30 af Hasselbrombær i Danmark.

Psudogami:

Den ukønnede, apomiktiske formering hos Brombær sker på en særlig måde:

En befrugtning er nødvendig for at stimulere til videre celledeling. Men den befrugtede celle går til grunde, hvorefter en af søstercellerne begynder deling og udvikler sig til et springsdygtigt frø.

Hasselbrombær har ofte noget nedsat fertilitet i forhold til Brombær, d.v.s. der er en del småfrugter som ikke udvikles ordentligt. Som regel er der dog nok udviklede småfrugter til, at frøspredning også spiller en væsentlig rolle. Dette gælder ikke mindst for Håret Hasselbrombær, hvor mine iagttagelser viser, at frøformeringen er ret effektiv.

Levested

: Den findes især på ret lysåbne steder i skovbryn, langs større skovveje og i nyplantning, men også f.eks. i markhegn og ekstensivt drevne parker etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Brombær, Anfred Pedersen og Jens Christian Schou, AAU-Reports 1992, ISBN 87-87600-28-5.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den Ny Nordiske Flora har en hel del farveillustrationer af brombærsmåarter. Nordiske Brombær har detaljerede stregtegninger udført af Jens Christian Schou. Nordiske Brombær har på udgivelsestidspunktet i Danmark alle i landet forekommende anerkendte småarter af egentlige brombær og hasselbrombær med; den har klassiske bestemmelsesnøgler så vel som synoptiske nøgler. Nordiske Brombær er desværre udsolgt fra forlaget og svær at opdrive antikvarisk. Man kan evt. prøve hos The Library, Botanical Institute, University of Aarhus, Nordlandsvej 6, DK-8240 Risskov, Denmark.

De senest indberettede arter i Naturbasen: