Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Alminde
    Foto: Ken Alminde
  • Fotograf: Poul Evald Hansen
    Foto: Poul Evald Hansen
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur

Kendetegn

: Hat hvidlig til grålig med laksefarvet tone og lidt filtet; i reglen kan man se uskarpt afgrænsede vanddrukne rosa zoner; den bliver 7-25 cm bred og er noget klæbrig; ofte er den delvis dækket af partikler og stumper fra førnen og den omgivende vegetation. Hatten er nedtrykt til ret svagt tragtformet og med udpræget indrullet kant, evt. bortset fra gamle eksemplarer.

Lamellerne er tætte, bred tilvoksede til kort nedløbende og ret lyst laksefarvede.

Stokken er tyk og ret kort: 20-50 x 15-45 mm

Mælken er hvid og ændrer ikke kulør over tid. Rosabladet Mælkehat er meget skarptsmagende.

Rosabladet Mælkehat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Variation

: Der er betydelig variation i hattens diameter. Unge lameller er ret svagt laksefarvede, ældre mere udpræget.

Forveksling

: Der er flere store hvide, skarptsmagende mælkehatte med hvid mælk, som kan ligne Rosabladet Mælkehat, men ingen af dem har de rosa-laksefarvede lameller, som i forbindelse med den kraftigt indrullede hatrand gør det ret let at bestemme arten.

Udbredelse

: Den er ret sjælden, men frugtlegemerne forekommer sædvanligvis i store mængder, hvor dens mycelier findes. I den nye rødliste er den i kategorien LC ikke truet.
Rosabladet Mælkehat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan findes ultimo august-primo november, men er hyppigst hen på sæsonen i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Rosabladet Mælkehat baseret på Naturbasens observationer:
Rosabladet Mælkehat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rosabladet Mælkehat - månedlig fordeling

Biologi

: Rosabladet Mælkehat danner mykorrhiza med forskellige arter af Pil i klitterræn og på andre sandet-næringsfattige biotoper. Men den kan også danne mykorrhiza med popler, f.eks. Hybrid-Asp og Grå-Poppel under mere næringsrige forhold i parker, haver etc.

Levested

: I klitter sammen med især Krybende Pil samt i parker, langs veje etc. sammen med især Hybrid-Asp og Grå-Poppel.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

Svampar Svengunnar Ryman & Ingmar Holmåsen Interpublishing Stockholm 1984 ff. ISBN 91-86448-14-5 (omlysningen om konidiestadiet).

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, 2004-. Findes på: redlist.dmu.dk

De senest indberettede arter i Naturbasen: