Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Bo Ravnå
    Foto: Per Bo Ravnå
  • Fotograf: Karen  Clausen
    Foto: Karen Clausen
  • Fotograf: Karen  Clausen
    Foto: Karen Clausen

Kendetegn

: Den voksne marmorkugle galhvepsen, Andricus kollari, er kun 1,5 til 2 mm lang. Hunnerne er gene-relt mørkebrune, mens hannerne har gullige ben, et mørkere hoved, sort mave (abdomen) samt en mere krum forkrop (toraks). Den forreste vingeåre er mørk, mens resten af vingen er lys/gennemsigtig. Bagkroppen er sammentrykt fra siden (lateralt sammentrykt). Det mest sikre kendetegn for hvepsen er dennes karakteristiske, mørkebrune, parasitiske galler, som har en diameter på ca. 2,5 cm. Gallerne er en kugleformet planteudvækst, der vokser frem på egetræer.
Marmorkugle-Galhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Lund-Petersen

Forveksling

: Arten kan forveksles med Biorhiza pallida som er en anden galhvepseart i familien cynipidae, der også laver galler på egetræer. Dennes galler er dog mere ujævne, rødlige og ikke helt så runde som marmorkugle galhvepsens. Den voksne har også en mørk vingeåre, men denne er mere forgrenet, hvor marmorkuglegalhvepsens er lige.

Udbredelse

: Stammer oprindeligt fra Italien og Balkan, men er siden hen blevet introduceret til og findes stadig i dag i det mests af Europa. Dette er sket i takt med, at marmorkugle galhvepsens værtsplante, Frynseeg og Stilk eg, også er blevet introduceret til det meste at Europa. Den regnes i dag for at være almindelig i Danmark, og er ikke på Rødlisten.
Marmorkugle-Galhveps - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Marmorkugle-Galhveps baseret på Naturbasens observationer:
Marmorkugle-Galhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Marmorkugle-Galhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Marmorkugle galhveps er en obligat parasit på egetræer. De runde galler på egetræerne er resultat af, at marmorkuglehvepsen har lagt æg i træerne. Enzymer fra både den voksne hunhveps, der lægger ægget, samt larven, der udvikles i gallen, får egetræet til at udvikle disse beskyttende børneværelser til den unge hveps. Gallen er først grøn, men bliver med tiden mørkebrun og meget hård. Inde i gallen er der et svampe-lignede plantevæv med en hård kerne, hvor en enkelt larve ligger, eller har ligget. Gallerne findes of-test på unge eller syge træer. Gallen fungerer som en puppe for larven, og det er her, hvor larven opholder sig, indtil den er voksen, hvorefter den bryder ud af gallen. Dette ses som et enkelt rundt hul i på siden af gallen. De tomme galler kan blive siddende på egetræerne i flere år. Marmorkugle galhvepsen har både en aseksuel og seksuel generation og er afhængelig af sammen-spillet mellem disse. Dette kaldes obligat cyklisk partenogenese. Den seksuelle generation parrer sig om foråret, hvorefter hunnen flyver ud og lægger æg i løbet af maj og juni, med sin ovipostior (et rør-lignede organ, der bruges af mange insekter til at lægge æg). Æggende lægges på skuddene af Fryn-seeg også kaldet Tyrkisk Eg (Quercus cerris). Her udvikles en aseksuel hunlarve i hver galle. Disse galler ligner ikke de store mørke galler, som man normalt kender arten på, da de er noget mindre. Den aseksuelle generation, hvor hunnerne får afkom uden først at være blevet befrugtet (parthenogenese), sker om sommeren, hvor disse lægger æg på stilkeg. Det er her de karakteristisk galler, som arten er kendt for, opstår. Heri overvintrer larverne indtil næste forår

Levested

: Lever i og omkring værtsplanterne, særligt syge eller unge træer. Gallerne fra arten er observeret på værtsplanten i hele Danmark.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hayward, A. and G. N. Stone (2006). "Comparative phylogeography across two trophic levels: the oak gall wasp Andricus kollari and its chalcid parasitoid Megastigmus stigmatizans." Molecular ecology 15(2): 479-489.

Stone, G., et al. (2001). "Differential success in northwards range expansion between ecotypes of the marble gallwasp Andricuskollari: a tale of two lifecycles: RANGE EXPANSION IN ANDRICUS KOLLARI." Molecular ecology 10(3): 761-778.

De senest indberettede arter i Naturbasen: