Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

Svær at bestemme!

Lamelæggen bør undersøges under lup, hvis den er filtet er der formentlig tale om den sjældnere Clitopilus cystidiatus.

Kendetegn

: Vigtige karakter: meget kraftig mellugt, lyst hvidgråt frugtlegeme og nedløbende rosa lameller, tyk kødfuld hat.

Hatten bliver indtil 10 cm bred, er ofte nedtrykt i midten, og stokken er ca 2-6 x 0,6-1,2 cm.

Lamellerne er nedløbende, middeltætte og først lyst rosa, siden mørkere rosa med et brunligt skær, og farves af det ret mørkt rosa sporestøv.

Gråhvid Melhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Forveksling

: Gråhvid Melhat er let kendelig på sin lyst gråhvide farve, meget kraftige mellugt og nedløbende, rosa lameller.

Spinkel Melhat - C. scyphoides - er også hvidgrå og med nedløbende rosa lameller og kraftig mellugt, men meget mindre og mere tyndkødet. Den har også kraftig mellugt. Hatten er 1-2 cm bred og stokken 0,5-1,5 cm x 0,5-2 mm.

Andre arter i slægten har mørkere, mere brunlige farver, skævtstillet stok eller gror evt. på dødt træ.

Vårmusseron lugter også kraftigt af mel, men har ikke de nedløbende, rosa lameller, og er oftest fremme før Gråhvid Melhat.

Man skal være opmærksom på faren for forveksling med små, lyse og pruinøse (med skimlet belægning) tragthatte som f.eks. de meget giftige Kridt-Tragthat og Eng-Tragthat. Disse har dog hvidt sporestøv og ikke - eller kun svag - mellugt.

Udbredelse

: Den er ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Gråhvid Melhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gråhvid Melhat har en lang sæson og kan findes fra juli og til hen i november,eller når den første hårde nattefrost indtræder, undtagelsesvis - i milde vintre - også senere.

Tidsmæssig fordeling

af Gråhvid Melhat baseret på Naturbasens observationer:
Gråhvid Melhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gråhvid Melhat - månedlig fordeling

Biologi

: Den anses af mange for at være mykorrhizadannende med løvtræer; men der er ikke total enighed om, hvorvidt den er en ektomykorrhizasvamp eller om den er saprotrof (lever af at nedbryde organisk stof direkte). Den findes dog altid i nærheden af træer, og aldrig helt ude på friland.

Den angives at være spiselig. Mellugten forsvinder ved tilberedning.

Levested

: Den vokser mest i løvskov, sjældnere i nåleskov og endnu sjældnere på åben mark.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961

De senest indberettede arter i Naturbasen: