Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Rasmussen
    Foto: Anne Rasmussen
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen

Atlas

: Slangetunge overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Indtil 30 cm høj, men ofte lavere.

Skuddene står enkeltvis, og det enlige blad udgår fra en krybende jordstængel.

Det enlige blad er delt i en ægformet til tungeformet nedre steril del, er skråt opadrettet, og en fertil del med et tæt, smalt sporehusaks for enden af en lang gold stilk. Det sterile blad er glat, gulgrønt, lidt glinsende og lidt sukkulent. Bladets nervation er ret utydelig og gaffelgrenet.

Den udvikler sporer i juli-august.

Slangetunge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anne Rasmussen

Variation

: Ingen af interesse for bestemmelsen.

Forveksling

: Når Slangetunge har sporehusaks er det ikke muligt at forveksle den med andre danske planter. Dog forekommer beslægtede og lignende arter på bl.a. De Britiske Øer, hvorfra man man tænke sig dem indslæbt til Danmark på et tidspunkt.

Planter uden sporehusaks kan måske overfladisk forveksles med enlige grundblade af f.eks. Strand-Asters, der også er lidt sukkulente. Men disse har en tydelig midtnerve og mere eller mindre fjerformet nervation.

Udbredelse

: Den forekommer hist og her til temmeligt sjældent på passende biotoper ved kysterne, medens den er sjælden i indlandet.

F.eks. er Slangetunge utroligt udbredt og talrig på det inddæmmede areal på Vestamager.

Slangetunge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den udvikler sporer juni-august. Bladene kan erkendes tydeligt fra ca. medio maj.

Tidsmæssig fordeling

af Slangetunge baseret på Naturbasens observationer:
Slangetunge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Slangetunge - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Planten har også ret effektiv vegetativ formering ved den krybende jordstængel og er ofte, men ikke altid, bestanddannende.

Levested

: Den typiske biotop er lidt fugtige, græssede, lerede strandenge med lav vegetation. Den kan dog også findes i f.eks. gamle grusgrave og lergrave, ferskenge m.v. Ofte står den ved vej- og hjulspor, hvor vegetationen er lavere og mere åben end i omgivelserne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: