Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen
  • Fotograf: Knud  Knudsen
    Foto: Knud Knudsen
  • Fotograf: Jan Fischer Rasmussen
    Foto: Jan Fischer Rasmussen

Atlas

: Almindelig Månerude overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Indtil 30 cm. høj, men ofte meget lavere.

Bladet udgår fra en ret kort, krybende jordstængel og er todelt med en nedre enklet fjersnitdelt steril del, som har 2-7 par næsten helrandede flige. Bladfligene er gule til gulgrønne og er kilede-kortstilkede og andefodsformede med gaffeldelt nervation og ligner små gingoblade. Den øvre fertile del med sporehuse sidder for enden af en lang stilk. Sporehusene sidder på sidestilke i små klaser.

Almindelig Månerude
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mogens Holmen

Forveksling

: Slægten Månerude er karakteristisk.

Der er forvekslingsmuligheder med de andre og sjældne arter i slægten:

Enkelt Månerude er meget spinklere og har lysegrønne blade. Bladet med 2-5 par nyreformede sideflige.

Kamillebladet Månerude (B. matricarifolium) har æg-lancetformede bladafsnit, som har groft takkede til fligede præmære sideflige, så bladet "næsten" fremtræder 2 x fjersnitdelt.

Stilk-Månerude (B. multifidum) er kraftigere end Almindelig Månerude. Den fertile del er langstilket og drueformet forgrenet. Den sterile del fremtræder ofte som 2 "sideblade", der udgår næsten i jordniveau og er 2 x fjersnitdelte.

Udbredelse

: Temmelig sjælden i det meste af Danmark. Kraftigt aftagende p.g.a. eutrofiering og tilgroning.

Den har vokset, og kan vel stadig findes, på Vestamager og Saltholm.

Almindelig Månerude - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Danner sporer i juli-august. Den er en i reglen lidet iøjnefaldende plante.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Månerude baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Månerude - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Månerude - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med ret kort krybende jordstængel. Den står i reglen kun i få eksemplarer på voksestedet.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Levested

: Mager lysåben sur eller kalkholdig, ofte sandet bund med åben-lav vegetation på heder, nedlagte sand- og grusgrave, enge, grøftekanter m.v.

Trusler

: Ændret landbrugsdrift. Opdyrkning. Tilplantning. Tilgroning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den Danske Rødliste 2019

De senest indberettede arter i Naturbasen: