Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Svær at bestemme!

Arten er meget svær at skelne sikkert fra stor hedelibel.

Atlas

: Almindelig Hedelibel overvåges i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

Kendetegn

: Almindelig hedelibel har en kropslængde på ca. 35-40 mm. Den udfarvede han har en rød bagkrop og er gulbrun til rødbrun på siden af forkroppen. Hunner og unge hanner er gule til gulbrune. Helt gamle individer kan være meget mørke. Almindelig hedelibel har sorte ben med gule striber.
Almindelig Hedelibel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael A. Petersen

Forveksling

: Almindelig hedelibel kan meget let forveksles med stor hedelibel. Et kendetegn til at skelne de to arter er, at almindelig hedelibel har en bred sort streg, der løber fra panden og ned langs kanten af øjet til midt på ansigtet. Denne streg mangler hos stor hedelibel. Stor hedelibel kan nogen gange have en mørk plet på nogenlunde samme sted, der derfor kan snyde lidt.

Hannen af almindelig hedelibels bagkrop, set fra oven, forekommer ofte mere kølleformet end stor hedelibels.

Et skarpt foto af bagkropspidsen fra siden, kan bruges til at skelne hunnerne på kønsorganerne. Skedeklappen på almindelig hedelibel står vinkelret ned, hvor skedeklappen på stor hedelibel står skævt ned.

Det er altså to arter, der kan volde lidt besvær, og man skal sammenholde flere af karaktererne fra samme individ, da de kan variere meget.

Der er lille risiko for forveksling med de andre hedelibeller, mest unge hanner og hunner. Foruden Almindelig og Stor hedelibel er der to andre med sorte og gule ben; Gulvinget hedelibel og rødåret hedelibel. Gulvinget hedelibel har store gule pletter på bagvingeroden, hvilke mangler hos stor hedelibel. Rødåret hedelibel har tydeligt røde vingeårer, og lyse vingefelter.

Til bestemmelse i forum kan det anbefales at vedhæfte følgende billeder:

1) ansigtet skråt forfra med fokus på forkanten af øjet

2) bagkroppen lige ovenfra for hanner

3) bagkroppen lige på siden for hunner.

Udbredelse

: Almindelig hedelibel er almindelig forekommende i hele landet.
Almindelig Hedelibel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig hedelibel er på vingerne fra starten af juli og til udgangen af oktober. I mildre vintre kan den findes ind i november.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Hedelibel baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Hedelibel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Hedelibel - månedlig fordeling

Biologi

: Larvens udvikling er et-årig.

Levested

: Almindelig hedelibel træffes i de fleste vandmiljøer og er en udpræget generalist-art.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media

De senest indberettede arter i Naturbasen: