Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Walther Gritsch
    Foto: Walther Gritsch

Kendetegn

: Tyndhornet viftevinger (Elenchus tenuicornis) er små insekter med en kropslængde hos fuldvoksne hanner omkring 1,8 mm, med stor forskel på hanner og hunner (sexuel dimorfisme). Hanner er frit flyvende, mens hunner er afhængige indvendige snyltere (obligate endoparasitter) som bibeholder deres larvemorfologi gennem hele livscyklussen. Derfor ses hanner langt oftere end hunner. Hanner er karakteriseret ved at i voksenstadiet består foden (tarsus) af 2 segmenter, og antennerne består af 4 segmenter med en vifte (flabellum) på det 3. segment. Tyndhornet viftevinge er endoparasit på cikadearterne: Græsplænecikaden (Javesella pellucida) og Javesella dubia samt forskellige næbmundarter (Hemiptera).
Tyndhornet viftevinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Walther Gritsch

Udbredelse

: Arten findes verden over og er vidt udbredt i Europa. Arten blev første gang bekræftet i Danmark i 1864 nær Horsens, men er højst sandsynligt også meget udbredt i Danmark. Arten er ikke rapporteret meget i Danmark på trods af at dens værtsdyr findes i stort antal landet over. Dette skyldes højest sandsynligt deres endoparasitiske livscyklus, som gør det svært at identificere og registrere arten før de frit flyvende hanner ses. Man ved dog fra et finsk studie at ud af 102179 indfangede individer af J. pellucida var 27543 inficeret med tyndhornet viftevinger, dvs. ca. 27% af alle værts individer var inficeret.
Tyndhornet viftevinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses oftest fra midt juni til slut august.

Tidsmæssig fordeling

af Tyndhornet viftevinge baseret på Naturbasens observationer:
Tyndhornet viftevinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tyndhornet viftevinge - månedlig fordeling

Biologi

: Tyndhornet viftevinger er fritlevende i deres første larvestadie, men bliver obligate endoparasitter for begge køn igennem deres efterfølgende II og III larve stadier. I det IV larvestadie begynder differentieringen mellem kønnene. I deres sidste larve stadie begynder hanner at danne en hård skal omkring sig selv (puparium), med en svagere cirkelformet kuple omkring hovedet og brystledet (thorax) som senere bruges til at bryde ud af pupariet. I pupariet begynder hannen at ændre morfologi fra en larve til et frit flyvende insekt (forvandling). Når hannen er klar til at bryde ud, vil en sæk udvikles på undersiden (ventralt) af hovedet, mellem øjnene og under antennerne. Denne sæk vil skiftevis pustes op og tømmes i en pulserende rytme, som til sidste vil sprænge pupariumet langs kanten af den svage kuple. Herfra vil hannen fortsætte med at pulsere sækken indtil benene er fri og vil derefter begynde at kravle ud. Sækken vil herefter kollapse og inkorporeres i hovedet som et kupleformet højdedrag. Hanner forlader så værten og søger efter andre værtsdyr med kønsmodne hunner klar til parring. Hunner vil når de er kønsmodne stikke deres bagkrop med en ynglekanal åbning ud fra værten for at blive befrugtet af en han. Hunnerne forbliver herefter inde i værten og udvikler ungerne inde i kroppen (vivpare). Tyndhornet viftevinger kan fungere som en biokontrol på deres værtsdyr J. dubia, som ellers kan være et seriøst skadedyr på afgrøder som havre. Dette skyldes at de eksterne kønsorganer (genitalia) på cikaden bliver kraftigt reduceret og nogle gange fraværende hvis den parasitæres af tyndhornet viftevinge.

Levested

: Eftersom tyndhornet viftevinger er obligat endoparasit på Græsplænecikaden og J. dubia, som oftest findes i græs- og skovområder, findes tyndhornet viftevinger også oftest i disse områder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Beutel R. G., Pohl H., Hünefeld, F. (2005). “Strepsipteran brains and effects of miniaturization (Insecta)”, Arthropod Structure & Development” Volume 34, Issue 3, Pages 301-313, ISSN 1467-8039, doi.org...j.asd.2005.03.001.
Cook, J. L. (2019). "Annotated Catalog of the Order Strepsiptera of the World," Transactions of the American Entomological Society 145(2), 121-267. doi.org/10.3157/061.145.0202
Kathirithamby, J. and Engel M., S. (2014). "A Revised Key to the Living and Fossil Families of Strepsiptera, with the Description of a New Family, Cretostylopidae" Journal of the Kansas Entomological Society 87(4), 385-388. doi.org/10.2317/JKES140407.1
Kathirithamby, J., Delgado, J., A. & Collantes, F. (2015). “Order Strepsiptera” Department of zoology, university of Oxford.
Kathirithamby, J. (1983). “The mode of emergence of the adult male Elenchus tenuicornis (Kirby) (Strepsiptera: Elenchidae) from its puparium”. Zoological Journal of the Linnean Society. 77. 97 - 102. 10.1111/j.1096-3642.1983.tb01722a.x.
Nielsen, Ole & Skipper, Lars & Madsen, Henning. (2015). ”Status over de danske viftevinger og deres værter (Strepsiptera, Hymenoptera og Hemiptera)”. Entomologiske Meddelelser. 13-24.
Online kilde 1: www.britishbugs.org.uk...Javesella_dubia
Soon V. Kesküla T. & Kurina, O. (2011). “Strepsiptera species in Estonia”. Entomol. Fennica 22: 213–218.

De senest indberettede arter i Naturbasen: