Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Bjerg
    Foto: Martin Bjerg
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Michael Carlsen
    Foto: Michael Carlsen

Kendetegn

: Stylops melittae er forholdsvist små insekter, som bliver op til 7,5 mm lange. Arten lever som indvendig snylter (endoparasit) på Årevinger (Hymenoptera) af slægten Jordbier (Andrena), og kan være svær at observere. Dog er noget meget interessant ved denne art den store morfologiske forskel på voksne hanner og hunner (kønsdimorfi). Hanlige individer er fritlevende som voksne, mørkebrune eller sorte, og kendes derudover på deres store gennemsigtige og stort set ribbeløse bagvinger, kraftige og forgrenede antenner, store øjne samt omdannede forvinger kaldet svingkøller (halterer). Sidst-nævnte er et unikt træk hos ordenen viftevinger. Hunner har som voksne derimod hverken vinger, ben eller øjne og forbliver i puppestadie som snylter på værtsbien. De er som voksne større end hannerne, selvom det kan være svært at se, da det meste af deres krop sidder inde i værten. Ved man, hvad man skal kigge efter, kan de dog godt spottes på bagkroppen (abdomen) af en voksen vært, da den forreste del af hunnens krop (cephalothorax) ses som en brun klump stikkende ud mellem to segmenter på bien. Det er den mest kendte viftevinge, vi har i Danmark, og den eneste kendte danske art, som snylter på Jordbier.
Stylops melittae
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Bloch

Forveksling

: Skulle man være så heldig at se et voksent individ af en viftevinge, kan det være svært at kende de forskellige arter fra hinanden. Den nemmeste måde at finde ud af, hvad man observerer, er ved at artsbestemme værten, hvis denne er til stede.

Udbredelse

: Arten har en stor geografisk udbredelse, og er observeret mange steder i verden. I Danmark er den observeret i de fleste landsdele, dog mindre i de vestlige egne. Grundet besværligheden ved at observere den kan udbredelsen og antal være undervurderet. Arten er ikke vurderet på Den danske Rødliste, men vurderes til at være almindelig i Danmark.
Stylops melittae - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra primo marts til primo maj, med enkelte observationer i den tidlige sommer. Ønsker man at se arten, er det godt at være klar tidligt på året, da inficerede bier kommer frem tidligere end ikke-inficerede bier.

Tidsmæssig fordeling

af Stylops melittae baseret på Naturbasens observationer:
Stylops melittae - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stylops melittae - månedlig fordeling

Biologi

: Livscyklus for S. melittae indeholder både ligheder og væsentlige forskelle mellem han og hun. Fælles for begge er, at de er bevægelige i første larve-stadie, hvor de selv kravler ud af moderen igennem en ynglekanal. Herefter sætter larverne sig i hårene på værtsbien, og venter på den flyver ud efter pollen i det tidlige for-år. Her bliver larverne ”sat af” på en blomst, hvor de efterfølgende kravler over på en ny bi. Såle-des kommer de til en ny bi-rede, hvor de inficerer bilarverne. Flytning til en ny bi-rede er nødvendig, da S. melittae gør sin værtsbi steril. I bilarverne har både hanner og hunner et endoparasitisk larvestadie, hvor de udvikler sig sammen med værten, og forpupper sig på biens bagende, når denne er voksen. Hunnerne forbliver i dette stadie, og lever af næring fra biens kropsvæsker, som larverne også gjorde. Hannerne klækkes derimod, og flyver fra bien for at parre sig, når denne selv flyver fra reden. Hannerne indtager, så vidt vides, ikke føde som voksen og lever kun i få timer eller dage. I sin korte levetid får hannerne hjælp til at finde en mage, ved at hunnerne udsender et duftstof (sexferomon). Da det kun er hunnens forkrop, der stikker ud af bien, må hannen bore sin bagkrop ind i biens bagkrop for at parre sig. Her finder han en spalte i hunnens krop, som indeholder æggene til befrugtning. Efterfølgende udvikles larverne i hunnen, indtil de er klar til at kravle ud af moderen.

Levested

: Arten er terrestrisk og lever samme steder som dens vært. Denne findes tit på tørre steder med løs jord eller sand, ofte på heder eller grusveje.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ostrovsky, A.M. (2018) A first record of Stylops Melittae Kirby, 1802 (Insecta: Strepsiptera: Stylopidae) in Belarus. EUROASIAN ENTOMOLOGICAL JOURNAL. 17(3): 189–190. doi: 10.15298/euroasentj.17.3.08

Kathirithamby, J. (1989) Review of the order Strepsiptera. ResearchGate. Systematic En-tomology (1989) 14, 41-92.

Nielsen, O.F. & Skipper, L. (2010). Viftevinger - en lidet kendt insektgruppe. Gejrfuglen 46(1): 19-24.

Nielsen, O. F., Skipper, L. & Madsen, H.B. (2014) Status of Danish twisted-winged insects and their hosts (Strepsiptera, Hymenoptera and Hemiptera). ResearchGate. Ent. Meddr. 82: 13-24, Copenhagen, Denmark.

Online kilde 1: naturporten.dk...viftevinger. Set 01/08/2022

Online kilde 2: www.knowyourinsects.org/Strepsiptera. Set 01/08/2022

Online kilde 3: arter.dk...taxon... Set 01/08/2022

Tolasch, T., Kehl, S. & Dötterl, S. (2012). First Sex Pheromone of the Order Strepsiptera: (3R,5R,9R)-3,5,9-Trimethyldodecanal in Stylops melittae KIRBY, 1802. Journal of Chemical Ecology. 38, 1493-1503.

De senest indberettede arter i Naturbasen: