Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Bjerg
    Foto: Martin Bjerg
  • Fotograf: Poul Evald Hansen
    Foto: Poul Evald Hansen
  • Fotograf: Poul Evald Hansen
    Foto: Poul Evald Hansen

Kendetegn

: En bleggrøn, kolonidannende cyanobakterie ("blågrønalge"), hvor de individuelle celler ligger tilsyneladende ret tilfældig spredt i en matriks dannet af protein, som de enkelte celler udskiller. Matriksen har konsistens som blødt vingummi.

Kolonierne er kugleformede og kirsebær- til valnøddestore. De er ofte delvis opdelte i mindre kugler, der hænger sammen med "hovedkuglen".

Væksten og formeringen sker således makroskopisk ved, at de kuglerne vokser og deler sig og/eller danner annekser, som siden frigør sig. Reelt er det selvfølgelig de mikroskopiske celler, der deler sig og udskiller mere protein til den fælles matriks, som så også øges i omfang.

De enkelte celler er kugleformede til ovale og ca. 6 my lange. De ligger individuelt spredt i en gelatinøs matriks, der overfladisk kan lede tanken hen på Søblomme - Nostoc pruniforme.

Cellerne er af samme type, og der findes ikke blege N-fikserende heterocyster som hos Nostoc. Da Apanothece stagnina er en bakterie, indeholder cellerne ikke kloroplaster (grønkorn), men klorofylet ligger frit i cellevæsken, og farver hele cellen blegt grøn/bågrøn - en farve som også hele den kugleformede koloni har.

Aphanothece stagnina
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Bjerg

Variation

: De kugleformede kolonier er meget variable i størrelse, da de både vokser radialt og ved at danne kugleformede anneks-kolonier, som siden frigør sig.

Forveksling

: Der findes adskillige arter i slægten Aphanothece, men ingen andre danner så store og markante kolonier.

Kolonierne kan ligne Nostoc pruniforme, Søblomme, men har ofte kugleformede annekskolonier, der efterhånden frigør sig, hvorved den kan blive lidt brombæragtig i makrostruktur.

Nostoc zetterstedtii, Søbrombær, er langt mere regelmæssig brombærformet i sin makrostruktur, men i ekstreme tilfælde kan Aphanothece stagnina ligne noget. N. zetterstedtii har celler der ligger i strenge i slimmatriksen, og har desuden blege N-fiksenrende heterocyster som andre Nostoc-arter, der herved ved den mikroskopiske organisering afviger principielt.

Man kan få en forsvarlig makroskopisk bestemmelse, hvis man kan iagttage de store kolonier med uregelmæssige anneks-kolonier (regelmæsige, nogenlunde lige store kolonier, der hænger sammen, hos Søbrombær)-

Sammenlign:

Søbrombær: www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Søblomme: www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Den er globalt udbredt. Dens hyppighed og udbredelse i Danmark er ikke nærmere kendt, men da rentvandede, kalkprægede søer er en mangelvare, så er den nok ikke særlig almindelig.
Aphanothece stagnina - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er især fremtrædende og iøjnefaldende forår-forsommer, d.v.s. maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Aphanothece stagnina baseret på Naturbasens observationer:
Aphanothece stagnina - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Aphanothece stagnina - månedlig fordeling

Biologi

: Den hører hjemme i bakterieriget (eller eubakterie-riget, vi har ikke arkebakterier med på Fugleognatur endnu),hvor cellerne ikke har cellekerne, men et enkelt ringformet kromosom, der ligger frit i cellen.

Blandt bakterier hører den til cyanobakterier, der har fotosyntese ved hjælp af klorofyl, der ligge frit i cellevæsken og ikke i kloroplaster. Udviklingsmæssigt er nogle cyanobakterier senere blevet til de højere planters kloroplaster.

Bakterier har ikke kønnet formering, men kan i mindre omfang udveksle DNA-stumper, såkaldte plasmider, og derved i begrænset omfang udveksle arvelige egenskaber. Formeringen sker ved celledeling, og arvemæssige ændringer sker normalt kun ved somatiske mutationer i cellernes DNA, som ikke rekombineres som hos højere organismer med reduktionsdeling og kønnet formering. Jfr. dog ovenstående bemærkning om plasmider.

Koloniernes størrelse er sandsynligvis bestemt af den afstand ind i kolonien, hvor der kan ske en effektiv ilttransport.

Levested

: Renvandede, iltrige, kalkprægede søer på lavt vand. Den kan blive meget dominerende, hvor forholdene for den er gode.

De senest indberettede arter i Naturbasen: