Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: thomas  larsen
    Foto: thomas larsen
  • Fotograf: Arne Larsen
    Foto: Arne Larsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Tyske eksemplarer af Løvetandsspinder, Lemonia dumi - i parring. Foto: Erik Steen Larsen.

Kendetegn

: Vingefang: 43-47 mm. For- og bagkrop er dækket af et tykt lag gult "pels". Grundfarven på vingerne, som er halvgennemsigtige, er brun-sort. På begge vingepar løber et bredt, flødefarvet, ujævnt bånd. På forvingerne er der desuden en ringplet (også flødefarvet), og bagvingesømmet består af en flødefarvet bræmme.
Løvetandsspinder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: thomas larsen

Variation

: Båndene, ringmærket og bagvingesømmet, som normalt er flødefarvede, kan både være gullige og (en sjælden gang) hvide.

Forveksling

: Dumi har så karakteristisk et udseende, at den ikke er til at tage fejl af.

Udbredelse

: Arten er tidligere fundet flere steder i Jylland og på Bornholm. Den er fundet mange steder på Tisvilde-egnen i Nordøstsjælland, og det er da også her, at den sidste danske lokalitet er, nemlig Melby Overdrev, hvor den siden 40erne har haft sin danske "højborg". Imidlertid er den nu også ved at forsvinde derfra, og dermed uddø helt fra Danmark. Der er i 2004, 2006 og 2008 blevet fundet enkelteksemplarer på lokaliteten, men siden 2008 har man frygtet at den var uddøet fra Danmark. Imidlertid blev to hanner set på Melby Overdrev i oktober 2012.
Løvetandsspinder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra sidst i september til først i oktober. Larverne kan findes i maj-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Løvetandsspinder baseret på Naturbasens observationer:
Løvetandsspinder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Løvetandsspinder - månedlig fordeling

Biologi

: Imago kommer undertiden til lyslokning.

Om efteråret, omkring middagstid (og kun i solskin), flyver hannerne rundt på jagt efter hunnerne. Hunnerne sidder lavt i vegetationen, ikke lagt fra dér hvor de selv klækkede fra puppen, og udsender feromonstoffer for at tiltrække hannerne. Hannerne følger feromonduftsporene i luften, og finder derved frem til hunnerne. Herefter indledes parringen. Om eftermiddagen lægger hunnerne deres æg på foderplanterne, som er løvetand (mælkebøtte) og høgeurt. Larverne er store, og så dvaske, at det ofte kan være svært at vurdere om de er levende eller ej. Om sommeren kan de findes med en god lommelygte eller pandelampe, på foderplanterne.

Levested

: Den sidste danske lokalitet er en blanding af overdrev og hede.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Fibiger & Morten Top-Jensen: Danmarks Sommerfugle, 2009.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: