Glad amatør-naturnørd. Jeg kan slet ikke lade være med at rode rundt i krat og planter, samle op, kigge, fotografere, og nørde rundt med at forsøge at artsbestemme de kræ og andet godt jeg ser og finder. Jeg elsker at slæbe mine børn ud i haven og/eller den vilde natur og med stor begejstring og vilde armbevægelser vise, fortælle og demonstrere alt det spændende der er lige uden for. Og det smitter heldigvis positivt af på dem 😊 Alle andre i min nærhed har også efterhånden lært at affinde sig med at jeg nogle gange hiver bilen ind i vejkanten og går i total nørd-mode over en fugl eller andet der pludselig fanger mit blik. Jeg er absolut ikke ekspert, men begejstringen og nysgerrigheden driver mig og jeg kan ikke lade være😊