Tilbragte alle min barndoms somre her på Ærø hos mine bedsteforældre dengang man fik lov til/kunne udforske sin verden på egen hånd. Kom derfor til at elske naturen her så meget, at jeg på mine "gamle" dage er vendt tilbage for-sammen med min mand-at drive en Bed & Breakfast her i Leby. Fotograferer af hjertens lyst -også på den gammeldags facon og fremkalder selv (s/h). Udstiller sammen med Ærø Kunstforening, som jeg er medlem af. På en af mine yndlingslokaliteter-Voderup Klint-findes mange planter og insekter, som man ikke lige finder andre steder. Det har i høj grad skærpet min interesse for botanik og "småkravl". Ligesom jeg nedenfor klinten har fundet masser af fossiler og flinteredskaber. Den interesse startede allerede, da jeg var barn.
På en anden lokalitet- nemlig Vitsø-er der et meget rigt fugleliv, som jeg følger ved jævnlige ture over noret. Jeg er dog langt fra "ekspert" på nogen af de nævnte områder.